SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

KAPITEL 8
SPROG TIL TIDEN
Nedtoningen af nabosprogsundervisningen kan følges på alle
niveauer: i skolen, i læreruddannelsen og på universiteterne, hvor
antallet af nordiske lektorer er faldet dramatisk. De nordiske
kursusgårde Schæffergården, Lysebu og Hanaholmen står for en
lang række ugelange kursusforløb, navnlig for lærerstuderende og
grundskolelærere, men det er trods alt et mindretal, der kommer
på kursus. Censorer ved lærereksamen kan berette, at man før et
eksamensforløb kan høre bemærkninger som ”vi er vel enige om at
springe norsk og svensk over?”
Alt dette skyldes ikke negative holdninger til nabosprogsundervisningen,
men emnetrængsel inden for faget dansk. Faget har åbnet
sig over for så mange udtryksformer, at det kan være svært at nå
det hele inden for et fag, der i sig selv er blevet ramt på timetallet,
ikke mindst i gymnasiet og i læreruddannelsen.
For at imødegå dette sproglige kompetencetab inden for uddannelserne
i de nordiske lande har Nordisk Ministerråd i slutningen af
2005 vedtaget en nordisk sprogdeklaration, udarbejdet af Nordens
Sprogråd, som alle landes og områders regeringer har tilsluttet sig.
Herfra citeres nogle afsnit om det nordiske:
”Alle nordboere har ret til at tilegne sig forståelse af
og kundskaber i et skandinavisk sprog og forståelse
af de øvrige skandinaviske sprog, således at de kan
tage del i det nordiske sprogfællesskab.
En nordisk sprogpolitik bør derfor tilstræbe,
at alle nordboere kan kommunikere med hinanden,
først og fremmest på et skandinavisk sprog
at nordboere har grundlæggende kundskaber om
sproglige rettigheder i Norden og om sprogsituationen
i Norden.
For at nå målene bør:
Nabosprogsundervisningen i skolen styrkes, ligesom
undervisningen i skandinaviske sprog som
hjælpesprog og fremmedsprog
113