SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

88 SPROG TIL TIDEN
KAPITEL 6
En gennemgang af disse politikker viser dog, at myndigheder ser ud til
at have en vis usikkerhed med hensyn til forholdet mellem sprogpolitik,
sproglige retningslinjer og kommunikationspolitik samt med hensyn
til deres organisatoriske placering. F.eks. kan man fi nde sprogpolitikker
placeret som en del af designmanualer og personalepolitikker.
Hvordan politikkernes målsætninger skal nås, er straks vanskeligere
at få øje på. Der savnes med andre ord handlingsplaner og erfaringer,
der viser, om politikken har haft den ønskede effekt.
ITST har ikke foretaget deciderede effektmålinger af disse initiativer,
men det er styrelsens overordnede vurdering, at initiativerne har
været med til at skabe opmærksomhed om og forbedret den offentlige
kommunikation.
ET BUD PÅ UDMØNTNING AF SPROGPOLITIK
Anja Svejgaard, ph.d-stipendiat ved CBS, Institut for Organisation,
Center for Health Management, har tidligere været kommunikationsrådgiver
ved Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Ifølge
hende er resultatet af sprog- og kommunikationspolitikker alt for
ofte blot mere eller mindre overordnede skrivevejledninger. Disse
kan være nok så skræddersyede til de enkelte organisationer, men
alligevel være uden nævneværdig gennemslagskraft, fordi de ikke på
længere sigt følges op af andre initiativer, som f.eks. undervisning af
medarbejderne. Kommunikationsmedarbejderen skal med andre ord
ikke blot identifi cere indsatsområder og formulere sprogpolitikken,
men skal i lige så høj grad være med til at gennemføre den i praksis.
“Sprogpolitikker og skrivevejledninger ændrer sjældent
i sig selv kommunikationen i en organisation.
Vejledninger og instrukser egner sig godt til det
praktiske arbejde, hvor den professionelle allerede
kender proceduren, men lige skal tjekke et problem.
I forhold til kommunikationen i det hele taget er
der rigtig, rigtig lang vej fra gode råd i et dokument,
og til de slår igennem i praksis. Man slår
sjældent op i en bog, før man taler.”
Kommunikationsmedarbejderen skal derfor ud blandt medarbejderne
og med afsæt i praksis anvise konkrete forslag til forbedring af
sproget og kommunikationen: