SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

INDLEDNING
SPROG TIL TIDEN
ger. Hvis man ikke ønsker nogen ændringer af nogen lov på området,
må man, som i Sprog på spil, indskrænke sig til at fremsætte
anbefalinger på områder, der skønnes egnede. Man kan desuden
kombinere en overordnet rammelov med lovjusteringer på nogle
områder og anbefalinger på andre.
DEN POLITISKE PROCES
Regeringen nedsatte Sprogudvalget i forlængelse af et forslag B 56
af 6. december 2006 til folketingsbeslutning om forberedelse af en
dansk sproglov. Forslaget blev fremsat af Dansk Folkeparti, og det
var ledsaget af nogle bemærkninger og bilag, dels i mere ræsonnerende
form, dels i form af konkrete forslag til sikring af dansk sprog.
Ligeledes aftrykte man Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer
for en dansk sprogpolitik fra 2003. Både regering og opposition fi k
interesse for spørgsmålet og kunne tilslutte sig, at et uafhængigt
udvalg skulle overveje, om der skulle formuleres en sproglov, eller om
man på anden vis skulle regulere sprogforholdene i Danmark. Da forslaget
kom i Folketinget 30. januar 2007, fremkaldte det 169 indlæg i
salen. I maj samme år blev udvalgsarbejdet igangsat.
Udvalget har kunnet løse sin opgave uden politisk indblanding
undervejs. Men der har været politisk interesse, manifesteret ved
et velbesøgt formiddagsmøde 16. maj i Folketingets Kulturvalg, som
også Sprogudvalgets formand deltog i. Den i november 2007 rekonstruerede
regering Fogh Rasmussen har desuden omtalt Sprogudvalget
i sit regeringsgrundlag.
SPROGBEGREBET
Sprogudvalget vil sluttelig gerne understrege, hvor sammensat en
opgave det har skullet forsøge at løse. Der er så at sige sprog i alle
hjørner af det danske samfund, og sprog er meget andet end det,
der tales og skrives. Kommunikation forveksles ofte med sprog, men
sprog og kommunikation er ikke det samme. Man kan kommunikere
på mange andre måder end gennem sprog; signalsystemer, piktogrammer,
røgsignaler, kemiske formler, noder, håndbevægelser og
meget andet kan kommunikere budskaber helt uden om verbalsproget.
Og sproget er ikke kun et kommunikationsmiddel, men først og
fremmest noget, der lever i vores bevidsthed som et væsentligt mentalt
organiseringsmiddel, som et redskab for tænkning og refl eksion
og som bærer af vores egen historie. Sproget er ikke bare et tilfældigt
kodesystem, som man kan udskifte så let, som når man skifter
skjorte. Ikke desto mindre er dette en udbredt opfattelse i dag.
13