SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

KAPITEL 9
SPROG TIL TIDEN
overvejes, om man fra dansk side kan imødegå problemet ved at gøre
en indsats for at tilbyde tolke fra de øvrige EU-lande efteruddannelse
og anden oplysning om det danske sprog. Man bør desuden anspore til
en dialog mellem brugere og tolke, så man gennem gensidig feedback
skaber en større interesse for og en løbende opdateret viden om det
danske sprog og dermed også en større kvalitet.
Det forhøjede antal offi cielle sprog som følge af EU-udvidelsen er blevet
håndteret forskelligt i de enkelte EU-institutioner og har i nogle
af institutionerne medført en indskrænkning af den sprogordning,
som har eksisteret hidtil. Det er ikke længere alt, der oversættes til
alle sprog. Samtidig er brugen af engelsk som nævnt blevet mere og
mere udbredt.
På den anden side er der de senere år opstået en fornyet interesse for
at understrege princippet om fl ersprogethed, og EU etablerede i 2007
et helt nyt kommissariat for fl ersprogethed.
OVERSÆTTELSE
I Kommissionen og Rådet er det kun kernedokumenter, der oversættes
til alle de offi cielle EU-sprog, og EU-udvidelsen har medført, at
institutionerne har rationaliseret deres oversættelsesvirksomhed
og fastlagt en strategi for, hvilke dokumenter det er obligatorisk at
oversætte, hvilke det kan være nyttigt eller nødvendigt at oversætte,
og navnlig Kommissionen har gjort en indsats for at begrænse dokumenternes
længde.
Det har i praksis betydet, at antallet af sider, der oversættes til
dansk, er gået ned, men det betyder ikke – som man måske skulle tro
– at det danske sprog bliver varetaget mindre. Der er først og fremmest
tale om, at dokumenternes længde er blevet begrænset, og at
megen formel oversættelse uden reel betydning er faldet bort.
Snarere end et domænetab er der siden Danmarks indtræden i EF i
1973 sket en domænevinding, hvor dansk er blevet sprogligt beriget
gennem den terminologiudvikling, der har fundet sted som følge af
samfundsudviklingen.
EU-institutionerne er repræsenteret i Dansk Sprognævn, og kontakten
mellem EU-institutionerne og Sprognævnet er med til at løse sproglige
tvivlsspørgsmål og sikre, at dansk i EU-sammenhæng anvendes efter
retningslinjer udstukket og godkendt fra offi cielt hold i Danmark.
119