SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

26 SPROG TIL TIDEN
KAPITEL 2
Der har i en årrække været øget opmærksomhed på retstavning i
danskundervisningen i folkeskolen med et mere målbevidst arbejde
med retstavning og beslægtede områder som bøjningsformer og tegnsætning
mv. Dette arbejde er foregået i vekselvirkning med udviklingen
af folkeskolens afsluttende prøve i retstavning, der på det allerseneste
har fået udvidet sit område. Prøven omfatter nu ikke længere
kun stavning, men inddrager også tegnsætning, sprogrigtig brug af
ord og bøjningsformer samt grammatik. Udvalget har med tilfredshed
noteret sig den øgede fokus på sprogbrug og sprogbygning, som
denne udvidelse er udtryk for.
Udvalget er opmærksomt på, at der siden foråret 2005 har været en
intensiveret debat om en ændring af dansk retskrivning, så den i
højere grad kan afspejle udtalen. Udvalget vil ikke på forhånd afvise,
at en velforberedt og gennemarbejdet retskrivningsændring af visse
ord og ordtyper kan have pædagogiske fordele, navnlig for begynderlæsere
og begynderstavere, men vil dog pege på, at andre hensyn, end det
rent pædagogiske kan trække i den modsatte retning, f.eks. undgåelse
af en markant forvirring i overgangsperioden mellem gammel og ny
retskrivning og hensynet til kulturel kontinuitet; alle tekster fra før en
sådan ændring kunne blive fremmede og gammeldags for læserne. På
kortere sigt bør der efter udvalgets opfattelse satses på justeringer af
problematiske enkeltord og ordgrupper i nye udgaver af Retskrivningsordbogen
kombineret med en fortsat vægt på arbejdet med retskrivning
på alle trin i skolen.
Mange børn og unge møder i dag læsning på en helt anden måde,
end man gjorde for bare fem år siden. Nye kommunikationsformer
og udviklingen inden for informationsteknologien gør, at de stifter
bekendtskab med tekster på andre præmisser i dag end før i tiden.
Et aspekt af den nye udvikling er skærmlæsningen, som spiller en
markant rolle i dag.
Der er god grund til at være opmærksom på udviklingen for læsning
og skrivning og de udfordringer, som man i arbejdet med disse
traditionelle færdigheder stilles over for.
Minimumstimetal i folkeskolen
Fælles Mål, der indeholder de bindende trin- og slutmål for undervisningen
i folkeskolen, er beskrevet ud fra det vejledende timetal.
Det vejledende timetal er udtryk for det af Undervisningsministe-