SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

28 SPROG TIL TIDEN
KAPITEL 2
Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og det tidligere
Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender iværksatte fra
2004-2007 den såkaldte Læselystkampagne, som er nærmere omtalt
i kapitlet om Dansk i kultur og medier, og som har fremmet en
lang række læsemotiverende initiativer i forbindelse med dagtilbud
og fritidsordninger, på skoler og biblioteker osv. Kampagnen
blev afsluttet ved årsskiftet 2007-08 men fortsætter fremover som
program. De positive erfaringer fra kampagnens initiativer bør også
for fremtiden blive benyttet og videreformidlet i arbejdet med at
fremme børns interesse for læsning.
Børns fritidsinteresser såsom musik og computerspil er ofte blevet
set som en modsætning til skolearbejdet. Men i forsøget på at skabe
variation i et koncentreret skoleforløb begynder man nu i højere grad
at lade sig inspirere af dem. En skolegang, hvor man veksler mellem
formelle og uformelle læringsrum, kan gøre det lettere for børnene
at holde koncentrationen og gøre dem mere motiverede for læsning,
fordi de lærer, at læsning og skrivning kan bruges til mange forskellige
ting på forskellige niveauer. Samtidig er det afgørende, at man
bevarer de formelle læringsrum, hvor man sikrer, at eleverne opnår
de ønskede færdigheder. Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at
folkeskolens afsluttende prøve i retstavning siden vinterprøven 2006
er udvidet til også at omfatte læsning og læseforståelse. Udvalget ser
gerne avislæsning inddraget i undervisningen.
Læs mere! Læs sammen! Læsebånd på kryds og tværs
På de fl este skoler er læsning ikke kun en ”dansk-ting”, men derimod
en del af alle skolens fag.
En del skoler i landet har f.eks. lavet såkaldte læsebånd. Det vil
sige, at alle elever på skolen på samme tid, f.eks. fra kl. 8.00 til kl.
8.20, har individuel læsning på skemaet. Denne aktivitet gennemføres
af alle overalt – i klasseværelser, på gange, i kroge osv. Den
kan foregå siddende, liggende eller stående. Der skal bare LÆSES,
læses, læses.
Hvad man vil læse, bestemmer eleven selv, men klassens lærere
eller skolebibliotekaren kan hjælpe med at fi nde noget interessant.
Og i mange kommuner er der de allerseneste år uddannet en læsevejleder
til hver af kommunens skoler for at styrke elevernes lyst og
evne til at læse.