SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

14 SPROG TIL TIDEN
Jens Schielderup Sneedorff blev citeret i første afsnit. Han gik i
Holbergs fodspor og arbejdede for en domæneudvidelse for dansk
sprog i en periode med latin som lærdomssproget og tysk og fransk
som prestigesprog. Projektet lykkedes; men i dag taber det danske
sprog domæne som videnskabssprog, hvad der ikke uden videre
kan betragtes som en negativ udvikling, så længe forskerne også
formidler deres resultater og indsigter på dansk. Men udviklingen
i retning af engelsk må følges nøje, så den bliver styret af saglige
argumenter og ikke af signalpolitik, og så den ikke truer dansk som
et brugbart videnskabssprog.
UDVALGSARBEJDET
Udvalgsmedlemmerne har bidraget med indsigter fra mange og meget
forskellige områder af samfundslivet, og samtalerne har været
åbne, tillidsfulde og konstruktive. Der har været afholdt 9 møder
i Sprogudvalget, som i øvrigt har støttet sig til 5 underudvalg, der
hver især har holdt ca. 5 møder. Sprogudvalgets medlemmer har
desuden deltaget i en række sprogpolitiske konferencer.
”… netop Modersmaalet – og ikke kunstigt
tilegnede Tungemaal – bliver den uomgiængelige
Erkiendelsesvei”.
(Jens Schielderup Sneedorff (1724-1764)).
INDLEDNING
På Sneedorffs tid var det en ny og banebrydende opfattelse, en opskrivning
af ”vadmelssprogene” i forhold til latin. I dag står den til
debat af helt andre grunde.
Sprogudvalgets medlemmer
Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn
Helge Elbrønd, uddannelsesdekan, Danmarks Tekniske Universitet
Jens Morten Hansen, statsgeolog, De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland, GEUS
Peter Hess-Nielsen, lærer, medlem af Danmarks Lærerforenings
hovedstyrelse
Per Holten-Andersen, dekan, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
Universitet
Henrik Galberg Jacobsen, professor, Syddansk Universitet
Jannik Johansen, rektor, Frederiksberg Gymnasium