SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

KAPITEL 2
SPROG TIL TIDEN
riet anbefalede timetal i fagene. Dette fremgår både af bemærkningerne
til folkeskoleloven fra 2003 og af vejledningen om undervisningstimetal
i folkeskolen fra september 2007.
Ud over det vejledende timetal opererer folkeskoleloven med et lovpligtigt
minimumstimetal, som er en del lavere end det vejledende
timetal.
Af UNI-C’s Statistik og Analyse fra marts 2007 fremgår det, at ca.
7 procent af eleverne i 1.-3. klasse i den danske folkeskole ikke
modtager undervisning i det lovpligtige minimumstimetal. I KL’s
budgetredegørelse 2006 opgøres det, at 31 procent af eleverne modtager
undervisning i et timetal, der ligger mellem minimum og det
vejledende timetal. Der er altså ca. 38 procent af folkeskolens elever
– over 1/3 af eleverne – der ikke får det vejledende timetal.
Forskellen mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal
inden for f.eks. den humanistiske fagblok svarer til ca. 1 års undervisning
i dansk og engelsk på 9. klassetrin.
Samlet set er danske skoleelever blevet bedre læsere. Det viste en
international læseundersøgelse blandt 4. klasser (PIRLS), som blev
offentliggjort i slutningen af 2007. Men næsten samtidig udkom den
nye PISA-undersøgelse (PISA 2006), som måler på de 15-16-åriges
færdigheder, og her var resultatet kun en minimal forbedring i læsning.
Undersøgelserne kunne tyde på, at de nyeste tiltag har hjulpet
på læsefærdighederne i de mindre klasser, imens man endnu må
vente på at se effekten i de ældre klasser.
Danske tosprogede elever lå også i den nyeste PISA-undersøgelse
i bunden sammenlignet med de øvrige lande, og der var markant
ringere forskel på 1.- og 2.- generations-indvandreres færdigheder
end i de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor 2.-generationseleverne
er bedre til at læse end 1. generation.
I den forbindelse er der god grund til at holde øje med de problemer,
der gør sig gældende for eleverne mellem 4. og 7. klassetrin. Særlig
drengene mister i denne periode interessen for at læse. Muligvis
mangler der litteratur, som kan fange drengenes interesse i denne
fase. Fænomener som Harry Potter-bøgerne viser, at det med det
rette materiale kan lade sig gøre at fange denne gruppe elevers interesse
for litteratur og læsning.
27