1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Nogle folkevisebetragtninger • 115
A-teksten (Karen Brahes folio, ca. 1570) har i alt 31 strofer med en så klar og logisk handlingsgang,
at den kan tages som udgangspunkt for en sammenligning.
B-redaktionen, der findes i fem nært forbundne håndskrifter fra ca. 1670-1700, ligger meget
tæt på A, men mangler dog fem strofer (A 4 - 10 - l9 > 22 - 24 ), til gengæld har den fem strofer,
som ikke findes i A (B 9 ,' 0 - 12 ' 14 ' 24 ); det er en udmærket version med kun det ene minus, at det
glemmes at omtale hr. Hyllelands anvendelse af runerne, skønt han i v. 20 nævner, at han
ved hjælp af dem vil kunne klare den kritiske situation, de er landet i.
De fire C-tekster er nedskrevet med to generationers mellemrum; her er tale om en kraftig
forkortelse af A, idet skriveren har udeladt ikke mindre end tolv strofer C- 1 1,12.14,15.16.19.23.24.
28,29,30); der findes ikke nogen plus-strofer i forhold til A, og forkortelsen er jævnt fordelt,
således at handlingen slipper nogenlunde frelst igennem.
Dette kan derimod ikke siges om D-redaktionen, der findes overleveret fra o. 1640; her
findes, som det klart vil fremgå af nedenstående oversigtsskema, blot begyndelsen og slutningen.
I forhold til A mangler D 21 strofer (A 4 ' 8 - 9 - 11 ' 12 ' 14 - 28 - 30 ) og har kun 2 plusstrofer
(D 9 - 11 ). Noget kunne tyde på, at D stammer fra et defekt forlæg, der har manglet bladet,
der har haft de strofer, som svarer til A 14 28 .
En oversigt over handlingen kan fremstilles i et skema:
bortførelsen
Hyllelands løfte
Hyllelands møde med trolden
samtalen
Hylleland og pigen
runernes virkning
a) runerne
b)gaverne
hjemkomst, bryllup
A
1
2-6
7-9
10-17
18-20
21-28
21-22
23-28
29-31
B
1
2-5
6-8
9-18
19-20
21-25
22-25
26-27
C
1
2-5
6-9
10-11
12-13
14-17
14-15
16-17
18-19
Visens handling er enkel: Et overnaturligt væsen bortfører en kongedatter; faderen lover
derpå prinsessen og det halve kongerige til den, der befrier hende, men kun en meget ung
mand vil vove pelsen; som en anden David drager han ud for at møde sin Goliat, trolden.
Da de mødes, stiller uhyret som vilkår for en drøftelse af en frigivelse, at den unge mand skal
følge med ind i bjerget; Hylleland, som ikke er bange 3 ) af sig, løber risikoen. Men inde i
bjerget stiller trolden uventet endnu én betingelse, nemlig at den unge mand skal sige tre
sandheder; dette krav opfylder Hylleland med tre lidet smigrende udtalelser om trolden og
dennes hule. Denne fripostighed gør trolden så vred, at han vil dræbe de to unge mennesker,
der imidlertid får lov at nyde hinanden og livet en sidste nat. Prinsessen, der heldigvis er blevet
forelsket i ynglingen, græder over denne triste skæbne, men han lover frejdigt at klare
vanskelighederne med runer, og det gør han også: i A ved at riste runer under dørtærskelen,
hvor de virker, da trolden om morgenen træder ind for at dræbe de to, i C kaster han dem
mod trolden om morgenen; virkningen er dog den samme: trolden skifter sind og bliver blid,
skænker dem store gaver og lader dem rejse bort sammen, og man bemærker, at helten ikke
8"