1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

More documents

Recommendations

Info

14 • Søren Peter Hansen men som man pludselig genopdagede. I 1728 sender kong Frederik d. IV. en guvernør med en afdeling soldater samt kolonister til Grønland, efter han allerede i 1720 har sanktioneret et handelskompagni med eneret til handel på Grønland. Og derefter går det slag i slag. Også eksempler som Trankebar og Ny-Guinea er eksempler Holberg må have kendt, og går man til udlandet er Amerikas historie vel det der først falder én ind. Niels Klim som fortæller Da Niels Klim er dumpet tilbage til jorden og ankommet til Bergen, tager en gammel mand ham med sig hjem, og her fortæller Niels om sin skæbne og forklarer den selv således Du seer her et Menneske for dig, som har været en Bold for Lykkens ustadige Vinde, og er bleven forfulgt af Skiebnen meere end nogen anden DOdelig. Man veed vel, at endog de allervigtigste Ting kunne forandre sig i et Oieblik, men det, som er hendet mig, overgaaer al menneskelig Forventning: (NK, 289) Den Niels Klim vi møder her er den reflekterende Niels Klim. Ham der spørger sig selv: Hvorfor gik det som det gik? Og det svar han selv giver på spørgsmålet er, at han har været en bold for lykkens ustadige vinde, at det er skæbnens skyld, det er gået ham som det er. Men læseren er forinden bragt til at indse at denne forklaring ikke holder, og til at indse, at det tværtimod er Niels selv, der er skyld i at det gik som det gik. Han brugte ikke de potuanske erfaringer, men de gammelkendte europæiske. Han lod ikke fornuften, men ufornuften råde, og derfor gik det ham så galt som det overhovedet kunne. Ved at mistolke sine egne oplevelser og derved afsløre sig for læseren som en utroværdig fortæller, deri adskiller Niels Klim sig afgørende fra sine beretter-kolleger fra andre samtidige rejseromaner. At romanen opererer med to forskellige hovedpersoner, en handlende og en erindrende, berettende, er velkendt fra samtidige rejseromaner, men at beretteren ikke er troværdig gør, at Niels Klim skiller sig ud fra de andre og introducerer en ny slags fortæller. Citatet ovenfor er dobbelttydigt, for nok giver Niels i den første halvdel af det udtryk for, at han selv har fejlfortolket sin »skæbne«, men den anden del af citatet indeholder den pessimistiske Holbergs konstatering: Det overstiger al menneskelig forventning, at et menneske der har erfaret og levet i
Mellem rejseroman og udviklingsroman • 15 den potuanske verden (den fornuftigste af alle verdener), og som én gang har fået den indsigt, at det er muligt at skabe tålelige (d.v.s. fornuftige) samfundsmæssige forhold blot ved iagttagelse af en eneste leveregel, logikken, nægter at bruge denne indsigt til at ændre selv de allervigtigste ting. Og det kunne, som Niels selv så rigtigt siger, gøres på et øjeblik, ved at skifte fra ufornuft til fornuft. Men Holberg er ikke den praktiske utopismes mand. Og som vistnok det første eksempel indenfor genren dementerer romanen selv sin idealstat ved at sætte hovedpersonen i en situation, hvor han får magt og midler til at gennemføre de utopiske ideer, men afstår fra at lade ham gøre det. Og sådan bliver Niels Klim på en måde den sidste i en lang række af romaner, der skildrer idealsamfundet og ideelle samfundsindretninger gennem en uskyldig og nysgerrig rejsendes øjene, hvis rolle alene er beretterens. Beretteren er trådt aktivt ind i romanen og nysgerrigheden har udviklet sig til kolonialisering og imperialisme. Men Niels Klim bliver også en af de første romaner, der indenfor samme genre, lader det reflekterende »jeg« være en utroværdig fortæller, en problematisk fortæller. Niels Klim er ikke helt, men anti-helt. Niels Klim og utopien Holberg kan skabe Utopia, fordi han tror på fornuften, men han må afvise det i praksis, fordi de, der skal realisere det, menneskene, er ufornuftige. Men der skal mere til for at kunne skabe - og tro på - et Utopia, et Potu, og det er næppe tilfældigt at de egentlig genrekorrekte utopier (forstået som geografisk placérbare fiktive idealstater) går deres opløsning i møde i slutningen af det 18. århundrede for i løbet af det 19. at få modsat fortegn og blive til antiutopier og sciencefiction. For at kunne skabe et utopia må man have en statisk verdensopfattelse, en tro på, at verden er endelig og overskuelig og at den bestandig gentager sig i bogstaveligste forstand. I Epistola DXXXII skriver Holberg 5): ... Jeg (finder) udi hver Alder lige mange Feyl, lige store Tragoedier, undtagen at Maaden, paa hvilken de øves, er anderledes, saa at Scenernes Forandring alleene foraarsager, at Verden, skiønt den er den samme, synes dog ikke at være den samme. Man kand udi hver Alder kiende et Menneske igien, saasom man finder samme Tilbøyeligheder, samme Materie, skiønt anden Form.
Page 1 and 2: danske studier 1982 Udgivet af Iver
Page 3 and 4: Indhold Søren Peter Hansen, timel
Page 5 and 6: Mellem rejseroman og udviklingsroma
Page 13: Mellem rejseroman og udviklingsroma
Page 21 and 22: Kierkegaard's Liter ary Production
Page 23 and 24: Kierkegaards Literary Production by
Page 25 and 26: 110 . 100 ,, 90 80 70 60 er •o g
Page 35 and 36: Strukturer i J.P. Jacobsen's Fru Ma
Page 37 and 38: 15. - :3 - ( - - - 1.) Strukturer i
Page 41 and 42: Strukturer U.P. Jacobsen's Fru Mari
Page 49 and 50: Strukturer i J. P. Jacobsen 's Fru
Page 51 and 52: Strukturer i J. P. Jacobsen 's Fru
Page 53 and 54: Afslutning Strukturer i J. P. Jacob
Page 55 and 56: Ild og stof Perspektiver i Tom Kris
Page 57 and 58: Ild og stof • 57 fra det moderne
Page 59 and 60: Drømmebogen Ild og stof • 59 »M
Page 61 and 62: Ild og stof • 61 Johannes er fore
Page 63 and 64: Ild og stof • 63 kraften er grund
Page 65 and 66:
Ild og stof • 65 til et slagsmål
Page 67 and 68:
Ild og stof • 67 der sammen over
Page 69 and 70:
Ild og stof • 69 at virkeligheden
Page 71 and 72:
Ud og stof • 71 I visse måder er
Page 73 and 74:
16-tegns futharken og fonologisk te
Page 75 and 76:
16-tegnsfutharken og fonologisk teo
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Modalpartikler og deres funktion i
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
(7a) Pi Modalpartikler og deres fun
Page 95 and 96:
Litteraturliste. Modalpartikler og
Page 97 and 98:
Oversigt over dansk litterær kvind
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Lolliana • 111 danske ordsprog, d
Page 113 and 114:
Om ordet ordsprog i dansk • 113
Page 115 and 116:
Nogle folkevisebetragtninger • 11
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Til Helge Rodes »Det venezianske G
Page 125 and 126:
Anmeldelser Holberg-Ordbog. Ordbog
Page 127 and 128:
Holberg-Ordbog • 127 fx artiklen
Page 129 and 130:
Erik Hansen og Nana Riemann: Modern
Page 131 and 132:
Bo Jacobsen: En uddannelsessociolog
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Hans Frede Nielsen: De germanske sp
Page 145 and 146:
Erik Hansen: Skrift, stavning og re
Page 147 and 148:
Petter Dass: Samlede verker l-lll
Page 149 and 150:
Petter Dass: Samlede verker I-HI
Page 151 and 152:
Johan de Mylius: Myte og Roman •
Page 153 and 154:
Johan de Mylius: Myte og Roman •
Page 155 and 156:
Keld Zeruneith: En Emil A arestrup-
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Sv. Møller Kristensen: Georg Brand
Page 163 and 164:
Morten Borup: Georg Brandes og Emil
Page 165 and 166:
Morten Borup: Georg Brandes og Emil
Page 167 and 168:
Erik Skyum-Nielsen: Ideologi og æs
Page 169 and 170:
Erik Skyum-Nielsen: Ideologi og æs
Page 171 and 172:
Lise Loesch: Tamme fugle længes
Page 173 and 174:
A rne Espegaard: Liv og sprog på L
Page 175 and 176:
Replik • 175 et forbehold i vendi
show all

1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?