1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
140 • Anmeldelser<br />
herudfra kan sige n<strong>og</strong>et om, hvilket paradigme der skal danne grundlag for normalvidenskaben<br />
i 80'eme.<br />
Omvendt kunne man undersøge problemet empirisk faghistorisk: I tiden fra 1926 til 1950<br />
var Johs. Brøndum-Nielsen den altdominerende figur i danskfagets spr<strong>og</strong>lige <strong>af</strong>deling, alene<br />
i <strong>og</strong> med at han var eneste professor. I 1950 udnævntes så Paul Diderichsen til som extraordinær<br />
professor at fungere som fagets specialist i moderne dansk ved siden <strong>af</strong> Brøndum-<br />
Nielsen. Anvender man nu letfærdigt paradigme-begrebet på denne situation vil man som<br />
en selvfølge gå ud fra at Paul Diderichsen repræsenterede samme paradigme som Brøndum-<br />
Nielsen.<br />
Men det gjorde han ikke.<br />
Inspireret <strong>af</strong> lingvister som Louis Hjelmslev <strong>og</strong> (navnlig) Viggo Brøndal må Diderichsen<br />
regnes som paradigmatisk københavner-strukturalist. Strukturalisterne stod som skoledannelse<br />
i et vist modsætningsforhold til den traditionelle, lydhistorisk prægede, nordiske filol<strong>og</strong>i,<br />
hvis ubestridte leder Brøndum-Nielsen var. Der var tegningen til et fagligt opgør mellem<br />
de to retninger på Nordistmødet i 1946, hvor Diderichsen holdt foredrag om filol<strong>og</strong>iens<br />
legitimationsproblemer (Diderichsen, 1947; se <strong>og</strong>så Poul Andersen, 1978, s.7). Alligevel indstillede<br />
»den nordiske faggruppe« kort efter, at Diderichsen fik tildelt et ekstraordinært professorat<br />
(Aarb<strong>og</strong> for Københavns Universitet 1948-53, s. 173 f).<br />
Tre år senere kom »paradigme«-modsætningen offentligt til udtryk. Brøndum-Nielsens<br />
efterfølger skulle findes ved konkurrence <strong>og</strong> mens F.J. Billeskov-Jansen som dekan <strong>og</strong> de 6<br />
<strong>af</strong> udvalgets i alt 8 medlemmer indstillede dr.phil. Kristian Hald, indstillede Paul Diderichsen<br />
dr.phil. Anders Bjerrum. Også Bjerrum tilhører kredsen <strong>af</strong> københavnske strukturalister.<br />
Under hele denne stillingskrig forblev studieordningen uændret. Kamp mellem et videnskabsfags<br />
»paradigmer« viser sig i det hele taget sjældent i studieordningsændnnger eller<br />
ved kamp mellem forskellige discipliner, men oftest ved forskellighed i behandlingen <strong>af</strong> samme<br />
emne, i samme disciplin. Anders Bjerrum skrev om de gammeldanske lovtekster, men<br />
strukturalistisk.<br />
Når man sådan forsøger at empirisere paradigme-begrebet, bliver det iøjnefaldende, at det<br />
bruges for overfladisk hos BJ. Bliver »paradigme« brugt synonymt med »skoledannelse« uden<br />
yderligere bestemmelse, mister man den indsigt i »videnskabens revolutioner«, som<br />
Kuhn var efter. Her betegner paradigmet nemlig n<strong>og</strong>et langt dybere; paradigmet sætter de<br />
usynlige grænser mellem videnskab <strong>og</strong> fusk. Simo Køppe (<strong>1982</strong>) har gennemført en analyse<br />
<strong>af</strong> en række neuropsykol<strong>og</strong>iske teoridannelser hvori det vises at det associationistiske paradigme,<br />
i denne dybere betydning, satte grænser for indsigten i nervesystemet.<br />
Inden for den internationale spr<strong>og</strong>forskning har vi et lignende eksempel på, hvor dybt<br />
man må opfatte begrebet paradigme. Det var indtil for få år siden umuligt for spr<strong>og</strong>forskere<br />
<strong>af</strong> alle arter at opfatte Alfred Korszybski's general semantics (demaskering <strong>af</strong> propaganda,<br />
analyser <strong>af</strong> spr<strong>og</strong>brugs skjulte værdiladninger) som legitim videnskabelig virksomhed. Afvisningen<br />
skete i fuld enighed, på tværs <strong>af</strong> kendte grænselinjer mellem skoledannelser: »General<br />
semantics« var ikke videnskab.<br />
Dwight Bolinger har for nylig påpeget at en række eksterne faktorer, først <strong>og</strong> fremmest<br />
det krigsførende USAs behov for legitimt at kunne producere <strong>og</strong> distribuere propaganda,<br />
gjorde en <strong>af</strong>slørende generel semantik uønsket. (Bolinger, 1980, s. viii).<br />
Hos BJ hører vi om danskfaget i krise. Vi hører i den forbindelse om tre paradigme-kandidater,<br />
men analysen hviler på helt eller delvist forældede frontdannelser dokumenteret i Kritik<br />
nr. 27. At opstillingen ikke passer, viser sig når man forsøger at opstille operationaliserbare
Change language