1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

80 • Karl Martin Nielsen
disk. Rischel begrunder sit synspunkt således: "If the nine vowel phonemes
were to be distributed on five runes in such a way that these
were still used with roughly the same sound values as before, one
would be forced to group the vowel phonemes in a way that would
violate the pattern of the language" (p. 9). Han skitserer, hvorledes de
fem runer kunne tænkes at blive anvendt, og konkluderer: "Such an
attempt to 'broaden the values' of the runes would entail a vehement
break with spelling tradition and would be absurd from a morphophonemic
point of view" (smst.).
Rischel tænker sig følgende anvendelse af de fem runetegn: i = /,
e = e, æ, u = y, u, o = ø, o, å, a = a. Denne brug svarer ganske til
ortografien i gammeltysk, hvad de j'-omlydte vokaler angår: Omlyden
af a betegnes med e, omlyden af o og u betegnes ikke. Brugen af o for
den w-omlydte vokal er velkendt i islandsk håndskriftsprog. Rischels
notation er bestemt af forholdet mellem fonemsystemet og grafemsystemet.
Hvis man som udgangspunkt tager den faktiske runebrug i
indskrifterne, kan man opstille en noget anderledes notation. Omlyden
af a betegnes med a-runen, parallelt med o for ø og u for y; denne
brug findes i Eggjum-indskriften : manr pi. mænnr; i de ældste indskrifter
med 16-tegns futharken skelnes mellem a = æ og i = e (således
Rok). Kvaliteten af den w-omlydte vokal er uvis, den kan ligge nærmest
ved a eller o, den betegnes med a-runen i sba Bjorketorp og
muligvis i nakdan Eggjum; når omlydskvaliteten betegnes, anvendes i
de danske vikingetidsindskrifter digrafen au. Anvendelsen af a for
omlydsvokalerne æ ogq svarer til den notation, som Rischel opstiller
for 16-tegns futharken, og som han karakteriserer som morfofonemisk
(D. 10). I senurnordisk findes et eksempel på e for æ: gestumR Stentoften.
I yngre indskrifter med 16-tegns futharken kan omlydsvokalen
ce betegnes med i-runen, og i svenske indskrifter kan omlydsvokalen q
betegnes med u-runen. Der forekommer således ved siden af den
morfofonemiske skrivemåde en fonetisk: fortungevokalen æ kan betegnes
med runen for e, den rundede vokal q med runen for o.
Reduktionen af vokaltegn er blevet forklaret på forskellig måde.
Elmer H. Antonsen antager, at den er resultat af det store antal
fonemer, der fremkom ved omlydene 21 . Rischels forklaring går ud på,
at en inddeling af fonemerne efter deres alternationer fører til tre
grupper, der svarer til de tre runer i den yngre futhark. Disse tre runer
findes som et »subsystem« i de tryksvage stavelser (p. 10). Han undersøger
endvidere, om "some phonetic distinctions can be said to be