1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
80 • Karl Martin Nielsen<br />
disk. Rischel begrunder sit synspunkt således: "If the nine vowel phonemes<br />
were to be distributed on five runes in such a way that these<br />
were still used with roughly the same sound values as before, one<br />
would be forced to group the vowel phonemes in a way that would<br />
violate the pattern of the language" (p. 9). Han skitserer, hvorledes de<br />
fem runer kunne tænkes at blive anvendt, <strong>og</strong> konkluderer: "Such an<br />
attempt to 'broaden the values' of the runes would entail a vehement<br />
break with spelling tradition and would be absurd from a morphophonemic<br />
point of view" (smst.).<br />
Rischel tænker sig følgende anvendelse <strong>af</strong> de fem runetegn: i = /,<br />
e = e, æ, u = y, u, o = ø, o, å, a = a. Denne brug svarer ganske til<br />
ort<strong>og</strong>r<strong>af</strong>ien i gammeltysk, hvad de j'-omlydte vokaler angår: Omlyden<br />
<strong>af</strong> a betegnes med e, omlyden <strong>af</strong> o <strong>og</strong> u betegnes ikke. Brugen <strong>af</strong> o for<br />
den w-omlydte vokal er velkendt i islandsk håndskriftspr<strong>og</strong>. Rischels<br />
notation er bestemt <strong>af</strong> forholdet mellem fonemsystemet <strong>og</strong> gr<strong>af</strong>emsystemet.<br />
Hvis man som udgangspunkt tager den faktiske runebrug i<br />
indskrifterne, kan man opstille en n<strong>og</strong>et anderledes notation. Omlyden<br />
<strong>af</strong> a betegnes med a-runen, parallelt med o for ø <strong>og</strong> u for y; denne<br />
brug findes i Eggjum-indskriften : manr pi. mænnr; i de ældste indskrifter<br />
med 16-tegns futharken skelnes mellem a = æ <strong>og</strong> i = e (således<br />
Rok). Kvaliteten <strong>af</strong> den w-omlydte vokal er uvis, den kan ligge nærmest<br />
ved a eller o, den betegnes med a-runen i sba Bjorketorp <strong>og</strong><br />
muligvis i nakdan Eggjum; når omlydskvaliteten betegnes, anvendes i<br />
de danske vikingetidsindskrifter digr<strong>af</strong>en au. Anvendelsen <strong>af</strong> a for<br />
omlydsvokalerne æ <strong>og</strong>q svarer til den notation, som Rischel opstiller<br />
for 16-tegns futharken, <strong>og</strong> som han karakteriserer som morfofonemisk<br />
(D. 10). I senurnordisk findes et eksempel på e for æ: gestumR Stentoften.<br />
I yngre indskrifter med 16-tegns futharken kan omlydsvokalen<br />
ce betegnes med i-runen, <strong>og</strong> i svenske indskrifter kan omlydsvokalen q<br />
betegnes med u-runen. Der forekommer således ved siden <strong>af</strong> den<br />
morfofonemiske skrivemåde en fonetisk: fortungevokalen æ kan betegnes<br />
med runen for e, den rundede vokal q med runen for o.<br />
Reduktionen <strong>af</strong> vokaltegn er blevet forklaret på forskellig måde.<br />
Elmer H. Antonsen antager, at den er resultat <strong>af</strong> det store antal<br />
fonemer, der fremkom ved omlydene 21 . Rischels forklaring går ud på,<br />
at en inddeling <strong>af</strong> fonemerne efter deres alternationer fører til tre<br />
grupper, der svarer til de tre runer i den yngre futhark. Disse tre runer<br />
findes som et »subsystem« i de tryksvage stavelser (p. 10). Han undersøger<br />
endvidere, om "some phonetic distinctions can be said to be