1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

46 • Ejnar Nørager Pedersen
overvældende opbud af allitterationer, og især fl (flager, flodens, flagrer,
flugt, flade, fletværk), de mange s'er (f.ex. »rustøøde Strøm fra Sliberens
Gaard, og svinder saa imellem Siv«), de mange l'er etc.
To overordnede kræfter præsenteres allerede i A, nemlig sol og måne.
Solens lys er brunt ligesom naturelementet højene, månen kan til en vis grad
siges tilsvarende at være knyttet til kultursiden, man kan f.ex. sammenligne
»Alt skjæres ud i skarpe, sorte Former« med analysen af bogens indledning
(skarp) og se modstillingen til sol og lys - månens »blanke Skive«
kan måske også henføre til kultursidens »blinkende Ruder« i A (iøvrigt anvendes
der månesymbolik også andre steder, f.ex. i kap.6 (UF i Chr. Urnes
have)).
Månen hører til natten og mørket, og solen til dagen og lyset. Vi befinder
os i dæmringen, skumringen hvor solen er ved at gå ned, lyset svinder, og
mørket tiltager mere og mere fra A over B (»Himlens svindende Farver«,
»ind i Mørket«) og C (fra »gjennemsigtige Mørke« til »Mørket«) til D, hvor
månen helt har overtaget.
Efter præsentations-delafsnittet A viser der sig et andet gennemgående
element, nemlig vandet, der indtager en mindre og mindre plads i beskrivelsen.
I afsnit B gennemløber et natur-vækst element, nemlig bladene fra løvhanget
(der også gennem /arvebetegnelsen er knyttet til solens og himlens
farver) et forløb sammen med vandet; at de 2 er nært knyttet til hinanden,
ses også af, at det grammatisk set er bladene, der »fanger et Glimt«, mens
det logisk set må være vandet -jvf. også »svinder«. -1 afsnit C er farverne
næsten forsvundet (bortset fra nuancer af sort nævnes kun blaalig én gang
i begyndelsen), og i D er vi næsten kun i en skyggeverden, hvad farver angår.
Der foregår altså en bevægelse hvor lys, vand, natur og farver svinder.
Bladene, der er et vækst- og naturelement, omgives i B af negativt valøriserede
kulturelementer (ludende Mure, Stentrapper, tunge lave Broer(s) Mørke,
Smedie, rustrød, Sliberens Gaard, lække Baade, sænkede Kar) og kulturliggjort
natur (sorte Træpæle, Fletværk); kulturen indgrænser og destruerer
til slut.
I C ses hvordan selv vandet - der er tydeligt vækstbetonet: bobler, voksende
Ringe, overflydende - begrænses af springvandenes udformning, kummebassinet
eller de tø^liniede Fialer (små gotiske spir); det trues fra kulturens
dunkle porte, sorte ruder og skumle gyder.
Denne trussel er måske allerede antydet i A gennem solens trækken sig
bort fra spir og ruder og månens måske truende løften sig over naturens
høje.
Udviklingen kan ses som et livsforløb (bl.a. symboliseret gennem vandet)