1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hans Frede Nielsen: De germanske spr<strong>og</strong> • 143<br />
<strong>og</strong> ikke blot summen <strong>af</strong> en række spr<strong>og</strong>lige fællestræk. - Og hvordan kan man trygt definere<br />
størrelsen oldsaksisk?<br />
Hans Frede Nielsens b<strong>og</strong> bevæger sig stilfærdigt kritisk rundt i den forvirrende forskningshistorie<br />
<strong>og</strong> gør status, får uoverskueligheden bragt i system - sætter på plads. Derved<br />
bliver den et vademecum ingen germanist gør kl<strong>og</strong>t i at ignorere. Derfor skal den her hilses<br />
velkommen.<br />
Hvad jeg i det følgende måtte fremsætte <strong>af</strong> kritik, bedes ikke betragtet som et forsøg på<br />
at rokke ved den kendsgerning. Kun som et konstruktivt bidrag til en fortjenstfuld b<strong>og</strong> med<br />
håb om at n<strong>og</strong>et måtte kunne finde vej til senere udgaver.<br />
Det er et gennemgående træk ved b<strong>og</strong>en at forf. ikke i fuldt omfang søger at inddrage de<br />
discipliner, der har n<strong>og</strong>et at bidrage til de forskellige problemstillinger. Det erkendes f.eks.<br />
p.24, at stednavnene udgør det ældste spr<strong>og</strong>materiale indenfor et givet ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk område,<br />
men det er kun hydronomien, der har fået væsentlig omtale (p. 24 ff). Også bebyggelsesnavnene<br />
er i denne sammenhæng relevante, <strong>og</strong> en del <strong>af</strong> det følgende vil derfor koncentrere sig<br />
om, hvad en tættere inddragelse <strong>af</strong> netop dette område ville kunne give.<br />
Den relativt sene kontakt mellem keltere <strong>og</strong> germanere (p. 29) kan <strong>og</strong>så udledes <strong>af</strong> stednavne<br />
som Kierspe, Lennep overfor Treven, Danuvius, visende altså både forskudte <strong>og</strong> uforskudte<br />
former. N<strong>og</strong>et tilsvarende, kombineret i samme ord, fremgår <strong>af</strong> OHT ambaht, OE<br />
ombeht (jvf. gallisk ambaktos), hvor en fuldt gennemført forskydning ville have givet<br />
* ampaht. I forbifarten <strong>og</strong>så et bidrag til dateringen <strong>af</strong> den germanske lydforskydning.<br />
Også frisernes kontakt med angelsakserne (p.75) kan belyses ved stednavnematerialet,<br />
f.eks. Friston (Sf), Frieston (L), som <strong>af</strong> n<strong>og</strong>le forskere, deriblandt Ekwall tolkes som tidlige,<br />
altså underbyggende Procopius' beretning fra midten <strong>af</strong> det 6 årh. om et frisisk befolkningselement<br />
i England. Navne som Friesthorpe (L) <strong>og</strong> Frisby (Lei) med skandinavisk efterled<br />
kunne tyde på senere indvandringer, men kronol<strong>og</strong>ien er som sædvanlig her det vanskelige<br />
punkt, idet der kan være tale om senere omdøbte bebyggelsesnavne.<br />
Goternes tilstedeværelse i Spanien (p.50) er ikke uden spr<strong>og</strong>lige spor, jvf. stednavne som<br />
Gotones, La Goda, Godos, Catalonia ( < * Gothalania), osv. Andre stammer <strong>af</strong>spejles <strong>af</strong><br />
Villalån, Suegos, Puerto deSueve, Andalies.<br />
1 spørgsmålet om Bedas opdeling <strong>af</strong> England i angliske <strong>og</strong> saksiske områder kan opfattes<br />
som en refleks <strong>af</strong> de oprindelige stammebosætninger, er der vel enighed om, at de fleste OE<br />
dialektkriterier skal dateres til tiden efter indvandringen, <strong>og</strong> lader sig således ikke henføre<br />
til kontinentale forskelligheder. Den store ensartethed som Hunter Blair citeres for p.55 indenfor<br />
områderne arkæol<strong>og</strong>i, samfundsstruktur <strong>og</strong> stednavne, holder ikke helt for de sidstes<br />
vedkommende. I det hedenske stednavneinventar indeholdende et gudenavn i forleddet<br />
optræder navnet Thunor (svarende til skandinavisk Thor) ikke mod Nord <strong>og</strong> i Midlands,<br />
men kun mod Syd i de oprindelige saksiske områder, f.eks. Thunderfield (Sr), Thunderley<br />
(Ess), osv. Navne indeholdende Odin findes ikke i de østsaksiske områder, bortset fra et par<br />
marknavne, som nu er gået tabt {Wodnesfeld, Wedynsfeld). Østsakserne dyrkede den kontinentalgermanske<br />
gud Seaxnet, <strong>og</strong> tilbageførte ikke som de andre stammer deres herskerdynastier<br />
til Odin. Videre mener n<strong>og</strong>le forskere (f.eks. Reaney: The Origin of English Placenames<br />
(1961) p.113) at stednavne på OE -ingaham snarere markerer anglisk end saksisk<br />
bosætning.<br />
Henvisningen til Loyn (p.55), om at navnene på de angelsaksiske kongeriger primært var<br />
ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske (Northumbria, Mercia) <strong>og</strong> således problematiserer bevidstheden om et specifikt<br />
stammetilhørsforhold hos indvandrerne, er ikke overbevisende <strong>og</strong> bekræftes endnu mindre<br />
<strong>af</strong> bebyggelsesnavnene. Her har vi stammespecifikke navne ikke alene i deres respektive om-
Change language