1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

132 • Anmeldelser
På det andet niveau behandles de forskellige undervisningsformer og deres virkning på taletids-
og aktivitetsfordeling og den sociale rollefordeling i undervisningen (hvad er en god lærer?).
Endelig forsøger BJ på det tredje niveau at indkredse hvilke konsekvenser et danskstudium
henholdsvis et medicinstudium har for den studerendes måde at tænke på.
Dermed er fremlæggelsen af resultater fra den empiriske undersøgelse slut. I et diskuterende
kapitel 8 sættes da fokus på mere omfattende sammenhænge. Eksempelvis spørges der
til videnskabsfagets og uddannelsens placering i samfundet: Kan vi undvære danskfaget?
Kapitel 9 indeholder en alment formuleret opsummering af undersøgelsen.
Umiddelbart antyder dette referat vel at bogen er perifer for Danske Studiers læsere, alene
ved sit anlæg. Bogen handler kun tilfældigvis om faget dansk, projektet er at opstille en almen
teori om løse og faste strukturer i de højere uddannelser. Imidlertid er undersøgelsens
bevisførelse af en sådan art, at man som ansat i faget dansk ikke kan nøjes med blot at følge
dette projekt med akademisk interesse. En bog der på videnskabelig basis, dvs. med ubønhørlig
logik, konkluderer at der for danskfaget er siger og skriver tre muligheder:
1. »at den nuværende tilstand præget af indholdskrise, paradigmekamp m.v. fortsætter«
(s.336). Det mener BJ ikke er sandsynligt.
2. »at (et) levedygtigt paradigme opstår inden for den marxistisk orienterede faggruppering
... og bemægtiger sig størstedelen af faget.« (samme sted) BJ tvivler på at det er
muligt.
3. »at faget udtørres økonomisk og på anden måde i kraft af sin manglende legitimitet over
for et stadigt mere ikke-humanistisk, teknisk-utilitaristisk og materielt indstillet samfund«.
BJ konkluderer:
»Af de tre opregnede muligheder for fagets fremtid må, omend den første ikke er helt umulig,
de to sidste holdes for de mest sandsynlige.« (s.337). - Sådan en bog kan vi ikke sidde
overhørig. BJ har forelæst os skriften på væggen.
For så vidt hans undersøgelse faktisk afgiver grundlag for hans påstande.
Spekulativ strukturalisme, et signalement.
Min kritik af BJs undersøgelse bygger på en indledende identifikation af hans videnskabsteoretiske
position. For så vidt denne er gennemtænkt og udmøntes sammenhængende på
alle undersøgelsens niveauer vil kritik ramme hele anlægget. Tages kritikken til følge falder
bygningen følgelig sammen.
Jeg påstår, at BJ er strukturalist.
Det kan bevises så meget desto lettere som BJ er medforfatter til en bog om videnskabsteori
(Jacobsen m.fl., 1979), hvori det om »strukturalisme« bl.a. hedder:
»Hvis det er rigtigt, at f.eks. mennesker eller institutioner er dannet på denne måde
- som strukturelle helheder - så bliver strukturanalyserne en vigtig opgave for videnskaben.
De vil da kunne tilvejebringe en forklarende orden blandt en lang række enkeltfænomener,
der ellers ser usammenhængende ud. De kan vise, hvorledes delene
afhænger af helheden. Samtidig vil de kunne påvise, hvordan strukturen sætter nogle
bestemte grænser for, hvad der kan være eller ikke være inden for helheden. De kan
forklare, hvorledes visse ting kan lade sig gøre, og andre ikke kan lade sig gøre inden
for en bestemt struktur«.
Jacobsenm.fi., 1979, s. 151