1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

More documents

Recommendations

Info

136 • Anmeldelser til illustration af forudsigelser ud fra teorien. På denne måde bliver spekulativ strukturalisme til selvbærende ideologi. Det strukturalistiske subjekt Hvad er det så BJ vil vise? »Sammenfattende kan vi nu opstille som hypotese B: Ert fast struktureret uddannelse vil danne mennesketyper karakteriseret ved 1. kraftig adskillelse mellem forskelligefag, discipliner og specialer, 2. kraftig adskillelse mellem de forskellige livsområ der og 3. disposition for vertikale sociale relationer. En løst struktureret uddannelse vil danne mennesketyper karakteriseret ved 1. ringe adskillelse mellem forskellige fag, discipliner og specialer, 2. ringe adskillelse mellem de forskellige livsområder o 3. disposition for horisontale relationer.« (s. 102) Det dumme spørgsmål til alle de nævnte adjektiver er selvfølgelig: Hvilken norm er implicit til stede her? Hvor kraftig skal en adskillelse være for at være »kraftig«? Er skellet mellem danskstudiets discipliner pragmatisk analyse og nydansk kraftigt nok? (Hansen, 1981 synes at mene at det er kraftigt). Og hvor kraftig skal adskillelsen mellem livsområderne være? Må lægen f.eks. gå i seng med sygeplejersken uden for arbejdstid? (Nu vi er ved de horisontale relationer). Men indsigten, det der gør videnskab til svaret på »et akut behov«, består altså i, at en række nummererede egenskaber kun optræder sammen. For så vidt disse egenskaber findes på forskellige niveauer kan man tale om at en sammenhæng er afsløret. Ifølge BJ er danskstuderende således præget af fagets paradigmekrise, studiets polycentriske, holistisk relationelle opbygning (»hvor hvert af de vigtigste fag tilføjer en egen dimension, men samtidigt i relation med de andre fag kommer til at udgøre en dannelsesmæssig helhed« s.317), den tidsmæssige bredde (som muliggør fordybelse) og den lave præcision. Og det mest opsigtsvækkende: »De lægestuderende tænkte næsten udelukkende additivt, de opererede med diskrete entiteter. De danskstuderende derimod udviste mange eksempler på relationel tænkning, dvs. de befattede sig med at knytte sammenhænge« (s.319). Det lyder opmuntrende, det er opmuntrende! De studerende »befatter sig med« selv at producere den sammenhæng som faget så øjensynligt mangler. (»Indholdet i (dansk, psykologi, pædagogik eller andre paradigmebløde videnskaber) er jo så evident blevet kampterræn for konkurrerende paradigmekandidater« står der på s.351). Den just citerede konklusion bygger på en sproglig analyse af svar fra interviewundersøgelsen. Analysen består i at reducere ytringer til propositioner og konjunktioner. Når propositionerne derefter erstattes af tomme variable kan man se ytringens logisk-semantiske struktur i konjunktionerne. Tror Bo Jacobsen. Han får sætningen af typen »X og W fordi Z« men også sætninger med eksplikativ karakter indledt af »dvs.«. En sådan sætning er åbenbart særlig fin for den bliver fortolket som et eksempel på en logisk implikation. Andre kunne måske finde på at mene, at eksplikationer er et udtryk for manglende planlægning: En person der er nødt til at eksplicitere sine intentioner skulle måske have startet med det der nu står i eksplikationen. Det verbatim udskrevne eksempel på analyseproceduren som BJ giver er (der svares på spørgsmålet: »Hvad forstår du ved en god lærer?«): »Det er en lærer som kommunikerer
Bo Jacobsen: En uddannelsessociologisk analyse • 137 godt med sine elever og det vil sige, at han er i stand til enten at hæve klassen op på sit eget niveau eller også gå ned på elevernes niveau...« hvilket reduceres formelt-semantisk til: »x implicerer (y eller z)« og tælles som en implikationsrelation. Derimod tolkes medicinersvaret: »En der kan dels give indtryk af hvad der er eksamensrelevant, klinikrelevant og hvad der er krydderi og så skal en god lærer kunne aktivere folk på en naturlig måde...« som typisk additiv tænkning i grundformen: »x og y og ...« (s.277). Der foregår her en reduktion af ytringer til formelle strukturer, men spillereglerne for den er ukendte og beviskraften følgelig tvivlsom. (I Engberg-Pedersen og Gregersen, 1976 findes en kritik af Basil Bernsteins lignende analyser). Nu er det klart, at de adspurgte netop har oplevet forskellige lærertyper, her tror jeg i det mindste BJ har ganske ret: Medicinernes lærere har ikke i almindelighed det forhold til de studerende som en hel del (men ikke alle) lærere på danskfagets 2.-del har til »deres« studerende. Hvis vi altså akcepterer, at de interviewede udtrykker forskellige holdninger er det ikke samme indhold der organiseres i svarene. Man kan derfor ikke på grundlag af disse svar slutte noget om tænkningens struktur uden at have en teori om, hvordan samspillet mellem kognitiv struktur og kognitiv substans kommer sprogligt til udtryk. Visse problemer løses, på grund af deres velkendthed eller blot deres plausibilitet, nemmere end andre selv om det er »samme kognitive struktur« der skulle aktiveres (Hermann og Gregersen, 1978, s.38ff). Bo Jacobsen synes end ikke at have gjort sig klart, at der her er et problem: Der er i referencelisten ikke een eneste henvisning til litteratur inden for området kognitiv psykologi. Metodiske problemer Det der analyseres er et udsnit af et udsnit af 2. dels dansk-studerende i 1975s svar på spørgsmålet : »Hvad forstår du ved« en god lærer«?« Der er altså tale om, at man først operationaliserer de højere uddannelser som dansk- og medicinstudiet. Dernæst operationaliseres danskstudiet til at være en række skriftlige oplysninger af typen studieplan og bekendtgørelse for humanistiske eksaminer og personelt til at være alle 2.delsstuderende immatrikuleret i 1971 og 1972. Så repræsenteredes disse i alt 114 personer ned til 20 (tyve) interviewpersoner af hvis svar Bo Jacobsen valgte at skrive 1 (eet) ud. Dette materiale (20 svar fra dansk, 20 medicinske) analyseredes sprogligt ved bl.a. at tælle udtrykket »øh«s forekomsttal. I betragtning af at udtrykket »øh«s hyppighed er en simpel funktion af den valgte udskrivningsteknik, navnlig dens konsistens, måtte det være rimeligt, at vi fik noget at vide om hvilken udskrivningskonvention BJ har fulgt. Ikke et ord får vi. Og på basis af optællinger som disse slutter så BJ, at den centrale modsætning mellem løs og fast struktur slår igennem i de studerendes måde at tænke på. I øvrigt: Selv om så de danskstuderende sagde »ikke?« for hveranden sætning, ville det ikke vise noget som helst andet end at denne udprægede mode-indikator gav det og det udslag dengang. Mig bekendt kan man ikke finde nogen sprogforsker der for alvor vil hævde at det efterstillede »ikke?« kun betyder det BJ tror: »Når man siger »ikke?« kontrollerer man, at de andre følger med i samtalen, og at de akcepterer det, man siger.« (s.272) Hvis det var rigtigt, skulle der svares på et »ikke?« hver gang det blev sagt. Og det bliver der jo ikke, vel? Interviewmaterialet giver oplysninger om de studerendes oplevelse af studieforholdene. Disse »subjektive« data supplerer BJ med den såkaldte observationsanalyses objektive data.
Page 1 and 2:
danske studier 1982 Udgivet af Iver
Page 3 and 4:
Indhold Søren Peter Hansen, timel
Page 5 and 6:
Mellem rejseroman og udviklingsroma
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Kierkegaard's Liter ary Production
Page 23 and 24:
Kierkegaards Literary Production by
Page 25 and 26:
110 . 100 ,, 90 80 70 60 er •o g
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Strukturer i J.P. Jacobsen's Fru Ma
Page 37 and 38:
15. - :3 - ( - - - 1.) Strukturer i
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Strukturer U.P. Jacobsen's Fru Mari
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Strukturer i J. P. Jacobsen 's Fru
Page 51 and 52:
Strukturer i J. P. Jacobsen 's Fru
Page 53 and 54:
Afslutning Strukturer i J. P. Jacob
Page 55 and 56:
Ild og stof Perspektiver i Tom Kris
Page 57 and 58:
Ild og stof • 57 fra det moderne
Page 59 and 60:
Drømmebogen Ild og stof • 59 »M
Page 61 and 62:
Ild og stof • 61 Johannes er fore
Page 63 and 64:
Ild og stof • 63 kraften er grund
Page 65 and 66:
Ild og stof • 65 til et slagsmål
Page 67 and 68:
Ild og stof • 67 der sammen over
Page 69 and 70:
Ild og stof • 69 at virkeligheden
Page 71 and 72:
Ud og stof • 71 I visse måder er
Page 73 and 74:
16-tegns futharken og fonologisk te
Page 75 and 76:
16-tegnsfutharken og fonologisk teo
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86: 16-tegnsfutharken og fonologisk teo
Page 87 and 88: Modalpartikler og deres funktion i
Page 93 and 94: (7a) Pi Modalpartikler og deres fun
Page 95 and 96: Litteraturliste. Modalpartikler og
Page 97 and 98: Oversigt over dansk litterær kvind
Page 111 and 112: Lolliana • 111 danske ordsprog, d
Page 113 and 114: Om ordet ordsprog i dansk • 113
Page 115 and 116: Nogle folkevisebetragtninger • 11
Page 123 and 124: Til Helge Rodes »Det venezianske G
Page 125 and 126: Anmeldelser Holberg-Ordbog. Ordbog
Page 127 and 128: Holberg-Ordbog • 127 fx artiklen
Page 129 and 130: Erik Hansen og Nana Riemann: Modern
Page 131 and 132: Bo Jacobsen: En uddannelsessociolog
Page 135: Bo Jacobsen: En uddannelsessociolog
Page 143 and 144: Hans Frede Nielsen: De germanske sp
Page 145 and 146: Erik Hansen: Skrift, stavning og re
Page 147 and 148: Petter Dass: Samlede verker l-lll
Page 149 and 150: Petter Dass: Samlede verker I-HI
Page 151 and 152: Johan de Mylius: Myte og Roman •
Page 153 and 154: Johan de Mylius: Myte og Roman •
Page 155 and 156: Keld Zeruneith: En Emil A arestrup-
Page 161 and 162: Sv. Møller Kristensen: Georg Brand
Page 163 and 164: Morten Borup: Georg Brandes og Emil
Page 165 and 166: Morten Borup: Georg Brandes og Emil
Page 167 and 168: Erik Skyum-Nielsen: Ideologi og æs
Page 169 and 170: Erik Skyum-Nielsen: Ideologi og æs
Page 171 and 172: Lise Loesch: Tamme fugle længes
Page 173 and 174: A rne Espegaard: Liv og sprog på L
Page 175 and 176: Replik • 175 et forbehold i vendi
show all

1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?