1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

A rne Espegaard: Liv og sprog på Læsø • 173
nytter bogen flittigt meget af den eksisterende nordiske forskning, som der refereres til i fyldigenoter.
Erik Skyum-Nielsen
Arne Espegaard: Liv og sprog på svundne tiders Læsø. En tekst- og opslagsbog om
dagligliv og dagligsprog i et fiskermiljø, 2. bind. Fiskeri- og Søfartsmuseet. Esbjerg,
1978.
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har disponeret rigtigt, da det antog dette værk til udgivelse.
Bogen er et vægtigt bidrag til beskrivelsen af den danske fisker- og sømandskultur.
Samtidig er det en smuk udgivelse, hvor typografi, fotografier, tegninger og tekstindhold
fremstår som en helhed. Imidlertid må museet som udgiver tage et medansvar for, at omslag,
titel og selv undertitel er misvisende. Der oplyses nemlig intet om, at de 350 af værkets
450 sider er en ordbog. Denne disposition vil givetvis gavne salget, men den er alligevel tvivlsom.
Ordbogsbindet rummer ingen overraskelser, det er et kompetent arbejde af en erfaren ordbogsredaktør.
Det fremgår af forordet, at det oprindeligt var tanken at udgive ordbogen isoleret,
og det er skade, at man ikke har fastholdt denne plan.
Første bind består af en række skildringer af læsøsk folkeliv og en beskrivelse af det lokale
fiskeris redskaber og teknik. Disse skildringer har en oplagt egenværdi, men de er her gjort
til en integreret del af ordbogen. Ved henvisninger fra ordbogen til tekststeder er der skabt
mulighed for kontekststøttede betydningsbestemmelser af ordene. Det er en virkelig god idé.
Samtidig foreslår Espegaard, at man under læsning af teksterne kan bruge ordbogen.
Det er ud fra det klart formulerede ønske om, at tekster og ordbog skal fremstå som en
helhed, at den følgende kritik må ses.
Espegaard har benyttet meddelere, og hovedmeddeleren er Hans Pedersen. Fra ham har
han fået et skriftligt materiale, der udover arbejdsskildringer omfatter en liyerær fortælling,
og et mundtligt materiale, der dels er bevaret direkte i form af båndoptagelser og dels i form
af Espegaards nedskrivninger. De tekster i bogen, der handler om redskaber og teknik i det
gamle fiskeri, er fremkommet ved, at Espegaard har samarbejdet skriftligt og mundtligt materiale
fra Hans Pedersen. Den harmonisering af teksternes indhold og sprog, som udgiveren
overalt har foretaget, er et ubetinget gode for den alment interesserede læser, der ønsker
at få et indtryk af læsøsk folkeliv, men det stiller sig anderledes, når teksterne betragtes som
del af en ordbog. Læseren har et krav om at få præcise oplysninger om den sproglige harmonisering.
Det er et karakteristisk udtryk for udgiverens soberhed, at de her problematiserede
forhold omkring tekstgrundlaget omhyggeligt er fremlagt i forord, indledning og efterord.
Harmoniseringsprocessen for såvel sprogform som indhold fremgår af de følgende citater
fra forordet (p.6): »Det har været mig magtpåliggende, at den endelige form kom til at ligge
så nær op ad Hans Pedersens talesprog, som hensynet til klar fremstilling har gjort det muligt.«
og »Man vil bemærke, at teksternes sprog er stærkt farvet af dialekten,...«. Selv de
relativt få sætninger på læsømål, der forekommer i teksterne, gengives »stort set« med Hans
Pedersens stavemåde. Afsnittet »Et gammelt læsøhjem« er baseret på en skriftlig fremstilling
fra meddeleren, men den er blevet »grundigt omarbejdet, bl.a. i stilistisk henseende«.
Et eksempel fra teksten kan illustrere den valgte sprogform: (bd. 1, p. 15)