1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Keld Zeruneith: En Emil A arestrup-bi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i • 157<br />
toriske præcision (s. 246). Zeruneith giver n<strong>og</strong>le gode eksempler på Aarestrups æstetiske<br />
samvittighed i undersøgelser <strong>af</strong> hans sanseliggørende metrik, individualiseringen <strong>af</strong> met<strong>af</strong>orik<br />
<strong>og</strong> symbolik <strong>og</strong> endelig spændingen mellem spr<strong>og</strong>rytme <strong>og</strong> metrum. Disse <strong>af</strong>snit er særdeles<br />
instruktive.<br />
Videre mener Zeruneith, at Aarestrup allerede med »Digte« 1838 var udbrændt <strong>og</strong> på vej<br />
over i den borgerlige virkelighed. Skuffelsen over den totale mangel på offentlig respons<br />
sl<strong>og</strong> således ikke digteren Aarestrup til jorden - i den indre bi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i var projektet opgivet før<br />
udgivelsen (s. 321). Resten <strong>af</strong> Aarestrups liv kan Zeruneith ikke trække mange gnister <strong>af</strong>, -<br />
det er udebben, ugidelighed, trøstspisning <strong>og</strong> magelig borgerlighed. Hans digtning bliver lejlighedsvers<br />
<strong>og</strong> negative politiske digte (der behandles i et stedmoderligt kort appendiks).<br />
Treårskrig <strong>og</strong> grundlov kunne ikke begejstre ham.<br />
Keld Zeruneiths disputats er en stor, overmåde grundig b<strong>og</strong> om ét <strong>af</strong> de mindre danske<br />
forfatterskaber rent kvantitativt. Fortjener Aarestrup overhovedet så megen opmærksomhed?<br />
Zeruneith mener ja, med vekslende litteraturhistoriske argumenter. I Aarestrups forlovelsessommer<br />
1826, ifølge en note århundredets varmeste, undfangedes forudsætningerne<br />
for den moderne danske elskovsdigtning (s. 96). Aarestrup har leveret dansk litteraturs første<br />
skitseudkast til impressionismens metodik (s. 111), - hvad der altså diskvalificerer Ewalds<br />
katal<strong>og</strong>isering <strong>af</strong> kvindebryster i »Levnet <strong>og</strong> Meeninger« <strong>og</strong> Jens Baggesens ditto <strong>af</strong> kvindehæle<br />
i »Labyrinten«. Aarestrups skæbne kan belyse det borgerlige samfunds udviklingsmuligheder<br />
<strong>og</strong> immanente spaltningshistorie (s. 139). Han skabte som en modernist før modernismen<br />
et nyt æstetisk verdensbillede over de fortrængte sanser (s. 371). Brandes havde i sin<br />
tid set Aarestrup som en art prænaturalist på grund <strong>af</strong> hans anatomiske præcision. Zerunieth<br />
finder, at han forberedte et meget mere moderne gennembrud end Brandes-fløjens.<br />
Zeruneith hæver <strong>og</strong>så Aarestrup ud <strong>af</strong> datiden <strong>og</strong> foreslår, at hans livsløb kan opfattes<br />
som typisk for det moderne, nemlig Gud- <strong>og</strong> idealforladte, menneske. Han var konstitutionelt<br />
disharmonisk (s. 16), ingen uskyldig sansenyder. Han synliggør en »radikal, nutidssvarende<br />
bevidsthedsdannelse« til belysning <strong>af</strong> »et helt sekels udvikling, dets konflikter <strong>og</strong> løsningsforsøg«<br />
(s. 13). Han er både periodetypisk, en »eksemplarisk skikkelse« (s. 33), <strong>og</strong> har<br />
symptomal tegnværdi for os endnu i dag (s. 371). Følgelig bliver Zeruneiths bi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i ikke<br />
kun beretningen om et særpræget individ, den bliver pronominal. Udtrykket, der er et lån<br />
fra Aage Henriksen, som atter har lånt det hos Aage Schiøttz-Christensen, bruges på s. 350<br />
<strong>og</strong> burde nok være indgået i b<strong>og</strong>ens undertitel. Traditionelle bi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske oplysninger indeholder<br />
fremstillingen kun, når de har betydning for den indre <strong>og</strong> typiske bi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i.<br />
»Den frigjorte« er usædvanlig velskrevet, med en række sugende rigtige formuleringer<br />
holdt i et spr<strong>og</strong>, der slutter tæt om Aarestrups <strong>og</strong> fortællerens stemninger. Zeruneith lægger<br />
sig ikke i et begrænset akademisk stilniveau, men opnår æstetisk effekt ved at pendle mellem<br />
patos <strong>og</strong> lavstil <strong>og</strong> ved overraskende synsvinkelskifter undervejs. Der er både trolddom, <strong>af</strong>grund<br />
<strong>og</strong> drøm i hans disputats, på baggrund <strong>af</strong> et upåklageligt lærd noteapparat bagi. Men<br />
ingen sol uden pletter. Hvad vinder dansk litteraturvidenskab monstro ved overflødige anglicismer<br />
som »lift« (s. 53), »failure« (s. 28), »first class« (s. 61), »break« (s. 280) »out-cats«<br />
(s. 405). Eller ved modevendingen »åbne op« (s. 219), - igen efter engelsk, det spr<strong>og</strong>, der i øvrigt<br />
ifølge litteraturlisten har givet Zeruneith flest titler om romantikken som bevægelse,<br />
skønt angelsakserne ikke normalt anses for specialister i kontinental romantik. Undertiden<br />
går der <strong>og</strong>så æstetisk met<strong>af</strong>ysik i Zeruneith: hvad skal man stille op med en påstand om, at<br />
»denne skæbne (..) tænkte videre over ham på den fornægtede verdens vegne« (s. 135)?<br />
Zeruneiths påvisning <strong>af</strong> hovedgangen i Aarestrups liv, hans projekter, kurven i de »Erotiske<br />
Situationer« <strong>og</strong> i »Digte« 1838 i det hele taget kan der næppe rokkes <strong>af</strong>gørende ved. Han
Change language