1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

More documents

Recommendations

Info

82 • Karl Martin Nielsen For spørgsmålet om omdannelsen er fonologisk eller teknisk bestemt, kan det også være af interesse at overveje, om den er sket gradvis eller på en gang. Diderichsens opfattelse er, »at der ikke foreligger en kontinuerlig overgang, men et spring, som næppe lader sig bortforklare ved henvisning til overleveringens ufuldstændighed« (p. 321). Tilsvarende Harry Andersen: »Vi har ikke en jævn og naturlig Udvikling, men et Spring« (p. 215, jf. p. 227). Ud fra Diderichsens synspunkt er det en naturlig konsekvens, og han anfører som argument: »Der er ikke fundet nogen indskrift, som tvinger til at antage et alfabet, der m.h.t. tegnenes antal, form og betydning ligger imellem den yngste form af det længere alfabet (på 22 tegn) og den ældste form af det kortere (på 16 tegn)« (p. 321). Der er dog een indskrift, som har været opfattet forskelligt, Solvesborg-stenens. Noreen medtager den i sit anhang med urnordiske indskrifter 24 ; Marstrander karakteriserer den således: »Solvesborginnskriften står i runeformer ennå på det gamle alfabets grunn, i ortografi stemmer den derimod på vesentlige punkter med innskriftene i de yngre runealfabeter« 25 . Men i Danmarks Runeindskrifter (nr. 356) er den henført til Helnæs-Gørlev gruppen 26 . Den har bevaret w-runen, som hører hjemme i den gamle futhark, men den har opgivet d-runen, der er erstattet med p i wapi og med t i asmut. Den er ikke ristet med 16-tegns futharken, men har ortografiske overensstemmelser med denne. Et tilsvarende forhold viser den norske Vatn-sten med indskriften rhoaltR, den har bevaret den gamle o-rune, men har ligesom Solvesborg erstattet d-runen med t. Krause henfører den til overgangstiden (p. 153). Vanskeligere at bedømme er lat, land med t for d og fokl med k for g i Eggjumindskriften, idet den anvender d- og g-runen 27 . Vidnesbyrdene om en overgangstid er spinkle; men antagelsen af en sådan kan bedre forenes med opfattelsen af reduktionen som teknisk end med en fonologisk, systematisk betragtning 28 . Fonologerne ser reduktionen af konsonanttegn som et resultat af ændringen i konsonantsystemet i final stilling. Men notationen i de ældste runeindskrifter svarer ikke til dette konsonantsystem undtagen ved den dentale spirant, hvor b blev tegn for den ustemte og stemte spirant. Før omdannelsen var d-runen tegn for de positionsbestemte varianter d og d. Men den omstændighed, at d-runen gik af brug som tegn for stemt spirant, kan ikke være årsagen til, at den udgik af futharken som tegn for den stemte lukkelyd i forlyd i opposition til den ustemte lukkelyd 29 .
16-tegns futharken og fonologisk teori • 83 Rischel har betonet, at fonologien kun tjener til at belyse fænomenerne fra een vinkel. "We are faced with a problem of considerable complexity, and we must not overestimate the explanatory power of structural statements" (p. 5). Spørgsmålet om årsagen eller årsagerne til futharkens omdannelse kan ikke besvares med sikkerhed; fonologien kan ikke give forklaringen. Fonologernes synspunkt har imidlertid betydning derved, at de sætter grafemsystemet i forbindelse med det ændrede konsonantsystem i final stilling, selv om dette ikke kan være årsag til omdannelsen. Og fonologien er af interesse for forståelsen af den måde, omdannelsen skete på, idet denne er betinget af de fonologiske forhold: 4 af de runer, der udgik, var betegnelse for lyd i en lydgruppe, der havde samme artikulationssted (Diderichsen p. 321), således at væsentlige oppositioner blev betegnet: mellem bilabiale, dentale og velare konsonanter, mellem urundede fortungevokaler, rundede bagtungevokaler og den urundede bagtungevokal. Tegnsystemet kunne fungere, selv om det var ufuldkomment. Litteratur Andersen, Harry. 1947. Det yngre Runealfabets Oprindelse. Arkiv for nordisk filologi LXII p. 203-227. Optrykt i Runologica (1971) p. 43-67. Antonsen, Elmer, H. 1963. The Proto-Norse vowel system and the younger futhark. Scandinavian Studies XXXV p. 195-207. Diderichsen, Paul. 1945. Runer og runeforskning i nordisk belysning. I anledning af det nye danske runeværk. Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri. Ny serie XXI p. 319-334. Haugen, Einar. 1969. On the parsimony o>/the younger futhark. Festschrift fur Konstantin Reichardt p. 51-58. Rischel, Jørgen. 1967. Phoneme, Grupheme and the "Importance" of Distinclions. Functional Aspects of the Scandinavian Runic Reform. KVAL. Interim Report No. 1. Stockholm. Jf. Selskab for nordisk Filologi. Årsberetning for 1965-1966 (1968) p. 14. Trnka. B. 1939. Phonohgical remarks conceming the Scandinavian runic writing. Travaux du Cercle linguistique de Prague VIII p. 292-296. Noter fi* 1. Trnka daterer overgangen til "before 600" (p. 294). Brøndum-Nielsen, Gammeldansk Grammatik § 231 henfører den til »senere urno.disk Tid (senest 8. Aarh.)«. jf. Streitberg, Urgermanische Grammatik (1896) S 122 (»In einzeldialektischer Zeit«). I nyere fremstillinger antages udviklingen af £>og d at være urgermansk eller fællesgermansk: Klugc, Urgermanisch' (1913) p. 61, R. Loewe, Germanische Sprachwissenschaft' I (1918) p. 59, Prokosch. A Comparative Germanic Grammar (1939. repr. 1966) p. 58, 75 f., H. Krahe, Germanische Sprachwissenschaft'' I (1963) p. 99, Moulton, "The stops and spirants of early Germanic". Language XXX (1954)
Page 1 and 2:
danske studier 1982 Udgivet af Iver
Page 3 and 4:
Indhold Søren Peter Hansen, timel
Page 5 and 6:
Mellem rejseroman og udviklingsroma
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Kierkegaard's Liter ary Production
Page 23 and 24:
Kierkegaards Literary Production by
Page 25 and 26:
110 . 100 ,, 90 80 70 60 er •o g
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32: Kierkegaards Literary Production by
Page 33 and 34: Kierkegaards Literary Production by
Page 35 and 36: Strukturer i J.P. Jacobsen's Fru Ma
Page 37 and 38: 15. - :3 - ( - - - 1.) Strukturer i
Page 41 and 42: Strukturer U.P. Jacobsen's Fru Mari
Page 49 and 50: Strukturer i J. P. Jacobsen 's Fru
Page 51 and 52: Strukturer i J. P. Jacobsen 's Fru
Page 53 and 54: Afslutning Strukturer i J. P. Jacob
Page 55 and 56: Ild og stof Perspektiver i Tom Kris
Page 57 and 58: Ild og stof • 57 fra det moderne
Page 59 and 60: Drømmebogen Ild og stof • 59 »M
Page 61 and 62: Ild og stof • 61 Johannes er fore
Page 63 and 64: Ild og stof • 63 kraften er grund
Page 65 and 66: Ild og stof • 65 til et slagsmål
Page 67 and 68: Ild og stof • 67 der sammen over
Page 69 and 70: Ild og stof • 69 at virkeligheden
Page 71 and 72: Ud og stof • 71 I visse måder er
Page 73 and 74: 16-tegns futharken og fonologisk te
Page 75 and 76: 16-tegnsfutharken og fonologisk teo
Page 77 and 78: 16-tegns futharken og fonologisk te
Page 81: 16-tegnsfutharken og fonologisk teo
Page 87 and 88: Modalpartikler og deres funktion i
Page 93 and 94: (7a) Pi Modalpartikler og deres fun
Page 95 and 96: Litteraturliste. Modalpartikler og
Page 97 and 98: Oversigt over dansk litterær kvind
Page 111 and 112: Lolliana • 111 danske ordsprog, d
Page 113 and 114: Om ordet ordsprog i dansk • 113
Page 115 and 116: Nogle folkevisebetragtninger • 11
Page 123 and 124: Til Helge Rodes »Det venezianske G
Page 125 and 126: Anmeldelser Holberg-Ordbog. Ordbog
Page 127 and 128: Holberg-Ordbog • 127 fx artiklen
Page 129 and 130: Erik Hansen og Nana Riemann: Modern
Page 131 and 132: Bo Jacobsen: En uddannelsessociolog
Page 133 and 134:
Bo Jacobsen: En uddannelsessociolog
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Hans Frede Nielsen: De germanske sp
Page 145 and 146:
Erik Hansen: Skrift, stavning og re
Page 147 and 148:
Petter Dass: Samlede verker l-lll
Page 149 and 150:
Petter Dass: Samlede verker I-HI
Page 151 and 152:
Johan de Mylius: Myte og Roman •
Page 153 and 154:
Johan de Mylius: Myte og Roman •
Page 155 and 156:
Keld Zeruneith: En Emil A arestrup-
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Sv. Møller Kristensen: Georg Brand
Page 163 and 164:
Morten Borup: Georg Brandes og Emil
Page 165 and 166:
Morten Borup: Georg Brandes og Emil
Page 167 and 168:
Erik Skyum-Nielsen: Ideologi og æs
Page 169 and 170:
Erik Skyum-Nielsen: Ideologi og æs
Page 171 and 172:
Lise Loesch: Tamme fugle længes
Page 173 and 174:
A rne Espegaard: Liv og sprog på L
Page 175 and 176:
Replik • 175 et forbehold i vendi
show all

1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?