1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bo Jacobsen: En uddannelsessociol<strong>og</strong>isk analyse • 141<br />
kriterier for hvad der skal til for at en ansamling <strong>af</strong> forskere kan slås sammen i en »skole«.<br />
Baseret på Birgitta Odens histori<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske analyse <strong>af</strong> Lauritz Weibull ochforskarsamhållet<br />
(Oden, 1975), foreslår jeg flg. lakmusprøve:<br />
For at der i en given videnskab kan være tale om en skoledannelse skal en række værker<br />
<strong>af</strong> forskellige forskere kunne gives en ensartet beskrivelse, som er ikke-triviel <strong>og</strong> som udpeger<br />
fællestræk på flere niveauer i forskningsprocessen. Forskerne siges da at tilhøre »skolen«.<br />
At udøve kildekritik er f.eks. et fællestræk for samtlige moderne historikere, men Kristian<br />
Erslev <strong>og</strong> brødrene Weibull bliver skoledannere i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> at de <strong>og</strong>så opfylder flg. andre kriterier:<br />
(a) Der er videnskabsteoretisk sammenhæng i den teori skolens medlemmer påråber sig.<br />
Erik Arup skriver om Weibull:<br />
»Clason har rigtig indset... at (det ikke kunde) nytte at paavise, at et eller andet <strong>af</strong><br />
hans resultater var urigtigt eller tvivlsomt - nej saa maatte det paavises at alle hans<br />
resultater var urigtige...« (Oden, 1975, s. 240, n.77)<br />
(b) Den fremsatte teori skal enten have form <strong>af</strong> eller kunne formuleres som en almen<br />
metode.<br />
Både Weibull <strong>og</strong> Erslev formulerede direkte lærebøger i metode, hvori deres »system«<br />
blev fremlagt til elevernes bibelbrug. Derimod har hverken Brøndum-Nielsen, Diderichsen<br />
eller f.eks. Peter Skautrup formuleret værker <strong>af</strong> alment-metodisk karakter på linje med skoledanneren<br />
Louis Hjelmslevs Omkring Spr<strong>og</strong>teoriens Grundlæggelse.<br />
Viggo Brøndal, derimod, leverede i Substrater <strong>og</strong> Laan en b<strong>og</strong> <strong>af</strong> lignende rækkevidde meget<br />
tidligere. Når Brøndal alligevel ikke fik samme skoledannende betydning som Hjelmslev,<br />
beror det formentlig på, at han ikke opfyldte, hvad man kunne kalde det »pragmatiske«<br />
kriterium:<br />
(c) Grundlæggeren <strong>af</strong> en skole (eller et fremtrædende medlem her<strong>af</strong>) skal indehave en<br />
lærestol over længere tid, så han/hun kan sættesitprægpå næste forskergeneration.<br />
For nu at en skoledannelse <strong>af</strong> samtid <strong>og</strong> eftertid skal opleves som et »gennembrud«, en revolution<br />
eller blot et traditionsbrud, er der <strong>og</strong>så visse videnskabseksterne betingelser der skal<br />
være opfyldt. Norrlid, 1978 har vist at udviklingen <strong>af</strong> stemmeretsdemokratiet <strong>og</strong> den hermed<br />
forbundne opfaitelse <strong>af</strong> statsmagten som en over klasseinteresserne stående »objektiv« instans<br />
i Sverige er vigtige forudsætninger for Weibull-skolens gennembrud. Anekdotisk nok<br />
var det faktisk Sveriges første liberale regering under historikeren Nils Eden, som udnævnte<br />
L. Weibull til professor i Lund på trods <strong>af</strong> at fakultetsflertallet havde indstillet en anden<br />
(Oden, 1975,s.260).<br />
Den her strejfede histori<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske forskning har <strong>og</strong>så en dansk <strong>af</strong>deling (sidst Manniche,<br />
1981), men der findes endnu ikke n<strong>og</strong>en empirisk baseret <strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong> skoledannelserne<br />
inden for nordisk filol<strong>og</strong>i fra 1845 til nu. I mangel <strong>af</strong> en sådan har BJ måttet holde sig til almene<br />
fordomme om forskellige tilgange til faget. Der er således ikke n<strong>og</strong>en <strong>af</strong> de tre paradigmekandidater<br />
BJ opererer med, som opfylder de ovenfor opstillede kriterier. BJs forudsigelser<br />
om fremtiden er da ganske ubeføjede <strong>og</strong> kan næppe tillægges andet end provokatorisk<br />
værdi.<br />
Bo Jacobsen har skrevet en ambitiøs b<strong>og</strong> om et vigtigt emne. Mit råd til <strong>Danske</strong> <strong>Studier</strong>s