pdf, 1 MB - DIIS

En række andre forfattere har peget på, at europæiseringen har ført til forskydninger i magtforholdet
mellem samspillets aktører. Ifølge Edgar Grande (1996) er forvaltningen således blevet styrket overfor
organisationerne, idet den har opnået en større selvstændighed som følge af deltagelsen i europæiske
beslutningsprocesser. Wessels et al. (2003) og Schmitter og Grote (1997) mener derimod, at
interesseorganisationerne er blevet relativt styrket. Sidstnævnte peger på, at forvaltningen er blevet mere
afhængig af tilslutning fra organisationerne på grund af den stigende mængde af EU-forpligtelser, mens
Wessels et al. mener, at interesseorganisationerne er blevet styrket på grund af deres evne til at tilpasse
sig de nye vilkår for indflydelse, som EU’s vidtfavnende beslutningssystem har medført.
Den internationale europæiseringsforskning har således forskellige opfattelser af, hvilken betydning
europæiseringen har for samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer i medlemsstaterne.
Emnet har imidlertid også været genstand for interesse fra danske forskere, og det er også meget
relevant i forhold til en dansk kontekst, da Danmark har en lang tradition for inddragelse af
organisationerne i et tæt institutionaliseret samarbejde med forvaltningen. Interesseorganisationerne
inddrages i forberedelsen og gennemførelsen af offentlig politik på en lang række politikområder, og
inddragelsen af organisationerne er derfor et vigtig karakteristikum ved den danske måde at lave politik
på.
I en række spørgeskemaundersøgelser blandt organisationerne er det således blevet undersøgt,
hvorledes Danmarks medlemskab af EU har påvirket samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer. Disse undersøgelser viser en markant stigning i interesseorganisationernes
orientering imod EU-beslutningsprocessen (Sidenius 1998; Christiansen og Nørgaard 2003a). Denne
stigning er ifølge disse undersøgelser imidlertid ikke sket på bekostning af forholdet til den danske
forvaltning, hvilket også bekræftes i en spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltningsenhederne
(Pedersen 2002: 170). Kontakten er i dag endvidere i høj grad blevet institutionaliseret i kraft af
specialudvalgene, hvor organisationerne inddrages i den danske EU-koordination 1 .
Disse danske undersøgelser har et overordnet fokus, idet de sigter på at dække samtlige
forvaltningsenheder og interesseorganisationer, og da de baserer sig på spørgeskemaundersøgelser som
kildemateriale. Med disse undersøgelser kan der dermed afdækkes mere generelle tendenser vedrørende
europæiseringens påvirkning af samspillet mellem organisationerne og forvaltningen, men mere
konkrete, detaljerede processer på enkelte politikområder indfanges ikke af denne undersøgelsesmetode.
1 Den danske koordinationsprocedure, herunder specialudvalgenes rolle, beskrives i afsnit 4.2.
10