pdf, 1 MB - DIIS

hvor sælgeren hæfter overfor køberen for mangler (fejl) ved de solgte varer. Dels handelsmæssige
garantier, der er eventuelle yderligere fordele, der frivilligt tilbydes af producenten eller sælgeren af
varen, og dels eftersalgsservice, som defineres som ydelser, der ikke står i forbindelse med
garantiordninger, og som derfor udføres mod en finansiel modydelse (Kommissionen 1993b: 6).
Kommissionen gav i Grønbogen udtryk for, at ensartede garantier og ensartede betingelser i forbindelse
med eftersalgsservice ville være af stor betydning, hvis forbrugerne skulle tilskyndes til at drage fordel af
Det Indre Markeds muligheder, navnlig i forbindelse med køb på tværs af grænserne (Kommissionen
1993b: 6; Notat af 5. april 1994).
Kommissionen fremlagde i Grønbogen en række forskellige løsningsmodeller for hvert af de tre
behandlede elementer, lovbestemte garantier, frivillige garantier og eftersalgsservice, baseret på
forskellige grader af harmonisering og typer af regulering (Kommissionen 1993b; Notat af 5. april
1994).
8.2.1 Den danske høringsproces – inddragelsen af interesseorganisationerne i formuleringen af en dansk holdning
I december 1993 fremsendte Justitsministeriet Grønbogen til skriftlig høring til en række danske
organisationer og myndigheder. Justitsministeriet modtog høringssvar fra Dansk Industri (DI), Dansk
Handel og Service (DHS) og Handelskammeret (det senere HTS) fra erhvervssiden, og fra
forbrugersiden Forbrugerrådet (FBR) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der tilsluttede sig
Forbrugerrådets synspunkter. Desuden afgav Forbrugerstyrelsen også et høringssvar. Det er således
særdeles få, men til gengæld store organisationer, der deltog i denne fase.
Af høringssvarene fremgår det tydeligt, at der er store forskelle blandt organisationerne i holdningen til
Kommissionens forskellige løsningsforslag. Angående mangelsreglerne mente DHS samt DI, at
Kommissionen i Grønbogen ikke havde dokumenteret et reelt behov for en harmonisering, og begge
organisationer var stærke modstandere af en sådan harmonisering, som de fandt problematisk (DHS 2.
marts 1994; DI 8. marts 1994). Heri blev de bakket op af Handelskammeret (Handelskammeret 9. maj
1994) 29 . DI og DHS pegede begge på en styrkelse af forbrugerinformationen om andre landes
lovgivninger på området som et alternativ til harmonisering. DI fremsendte til Justitsministeriet
desuden den 24. oktober 1994 den fælleseuropæiske industrisammenslutning UNICE’s høringssvar til
Kommissionens Grønbog. UNICE’s holdning til Grønbogen svarede stort set til DI’s.
29 Handelskammerets høringssvar af 9. maj blev sendt direkte til Kommissionens Kontor for Forbrugerpolitik, og høringssvaret
sendes desuden til Justitsministeriet til orientering.
111