pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Positiv integration henviser til, at EU foreskriver en institutionel model, eksempelvis en ny regulering<br />
indenfor forbrugerbeskyttelse, der skal følges. Her er påvirkningen direkte, og eventuel manglende<br />
efterlevelse kan i sidste ende håndhæves ved Europa-Domstolen. Ved negativ integration foreskriver EU<br />
derimod ingen model, men kræver i stedet deregulering af et givent område, fx fjernelse af<br />
handelsbarrierer. Påvirkningen er både direkte, da kravet om deregulering skal efterleves, og mere<br />
indirekte, idet eksempelvis manglende handelsbarrierer medfører et indirekte pres; dels mod statens<br />
virksomheder, der oplever større konkurrence, og dels mod statens regulering, da der kan opstå en<br />
‘regulatory competition’ mellem myndigheder i forskellige medlemsstater om at give egne<br />
virksomheder de bedst mulige konkurrencevilkår.<br />
Framing integration<br />
Christoph Knill og Dirk Lehmkuhl opererer med begrebet framing integration 14 , der i deres optik er EUpolitikker,<br />
der ikke i sig selv foreskriver en bestemt institutionel model, men derimod retter sig mod at<br />
ændre nationale aktørers opfattelser og det politiske klima i staterne og dermed på sigt kan bane vej for<br />
større reformer (Knill og Lehmkuhl 1999, 2002; se også Radaelli 2003). Konkret kan det dreje sig om<br />
mere symbolske og vage politikker og ikke-bindende beslutninger som fx rådsresolutioner. Framing kan<br />
medvirke til at skabe forandringer ved at give nationale aktører, der ønsker at gennemføre reformer,<br />
større legitimitet og ved at opstille løsningsmodeller, som staterne kan anvende til at løse problemer.<br />
Endvidere kan framing medvirke til at ændre reformmodstanderes forventninger og strategier, idet<br />
reformer synes uundgåelige, når EU har sat dem på dagsordenen (Knill og Lehmkuhl 1999: 10). I<br />
forlængelse heraf kan EU bruges af nationale beslutningstagere som undskyldning for at gennemføre<br />
upopulære tiltag, selv i tilfælde hvor der ikke eksisterer et direkte krav fra EU (Radaelli 2003: 46, se<br />
også Héritier et al. 2001 og Marcussen 2003).<br />
EU som kilde til incitamenter<br />
En anden måde, hvorpå EU mere indirekte kan påvirke medlemsstaterne, er ved at give incitamenter til<br />
visse handlinger frem for andre. Overordnet er pointen, ”at EU legger rammebetingelser og skaper insentiver<br />
for politiske og økonomiske aktører og dermed påvirker både nasjonalstatenes muligheter og begrensninger”<br />
(Veggeland 1999: 9). På den ene side kan EU lægge en række begrænsninger for medlemsstaterne eller<br />
nationale aktører, idet visse former for handlinger eller nationale praksisser bliver uhensigtsmæssige<br />
pga. EU’s politikker. På den anden side kan EU give incitament til at ændre adfærd eller<br />
administrationspraksis for at kunne opnå fordele i EU, fx større indflydelse på beslutningsprocessen.<br />
”På bakgrunn av at en rekke viktige beslutninger tas på EU-nivået, kan tilpasninger også skje ut i fra ønsket om økt<br />
14 ’Framing’ kan oversættes med indramning, udformning eller formning, men vil blive benyttet i sin engelske form i dette<br />
speciale, da det er et meget anvendt begreb i europæiseringslitteraturen.<br />
33