pdf, 1 MB - DIIS

epræsentativitet, åbenheden i adgangen til samspillet og endelig graden af kontinuitet, dvs. hvorvidt
det er de samme organisationer der deltager. I et pluralistisk emne-netværk deltager mange forskellige
typer af interesseorganisationer, og der er stor udskiftning blandt deltagerne og en høj grad af åbenhed i
adgangen til samspillet. I et korporativt politikfællesskab deltager derimod kun få monopoliserede
interesseorganisationer, der er en høj grad af kontinuitet i deltagelsen, og adgangen er kun for få
privilegerede og ressourcerige organisationer.
Interaktionsform karakteriserer, hvordan deltagelsen foregår, og hermed mener vi, hvor tæt og
forpligtende interaktionen i samspillet er. I pluralistiske emne-netværk bliver organisationer inddraget
løst, forholdsvist uforpligtende, uden delegation af autoritet og på ad hoc-basis, afhængigt af deres
interesse i konkrete sager. I korporative politikfællesskaber er organisationerne derimod fast
repræsenteret og har formel delegeret autoritet i forbindelse med beslutningstagning og gennemførelse
af politik, og derudover eksisterer der klare, institutionaliserede normer for organisationernes deltagelse
i samspillet.
Variablen grad af konsensus betegner graden af konflikt vs. konsensus i samspillet. Konflikt er den
hyppigste tilstand i pluralistiske emnenetværk, der er ureguleret af spilleregler for samspillet, og hvor
mange interesser indædt kæmper om at opnå indflydelse uden hensyntagen til de øvrige parter. I
modsætning hertil eksisterer der tillid og enighed om de grundlæggende spilleregler for adfærden i
samspillet i et korporativt politikfællesskab, såsom at indgåede aftaler respekteres og overholdes. Der vil
også ofte være en enighed om en række grundlæggende problemstillinger, men der eksisterer dog stadig
væsentlige interessekonflikter mellem de forskellige parter i samspillet.
Analysetypologien og dens tre variable er opsummeret i tabel 3.3 nedenfor.
44