pdf, 1 MB - DIIS

innflytelse i EUs beslutningsprosess. Nasjonal forvaltning kan søke å få lettere tilgang til EU-systemet gjennom å
organisere seg på bestemte måter” (Veggeland 1999: 9). For samspillet mellem organisationer og
forvaltning kunne man dermed forestille sig forandringer på grund af, at EU ændrer vilkårene for
national interesseudøvelse. Hvis organisationerne eller forvaltningen således har ændret deres
organisering eller praksis i forhold til EU-niveauet på baggrund af sådanne incitamenter kunne dette
tænkes at have en betydning for samspillet mellem dem. De diskuterede europæiseringsmekanismer er
opsummeret i nedenstående tabel 3.1.
Tabel 3.1 Europæiseringsmekanismer
Europæiseringsmekanisme Beskrivelse
Positiv integration Tilstedeværelse af institutionel model, som skal implementeres
Negativ integration Fravær af model, men krav om deregulering af området
Framing Symbolpolitik, ikke-bindende politikker, der kan berede vejen for større reformer
EU som kilde til incitamenter Ændrede vilkår for beslutningstagning i kraft af, at EU-integration skaber
incitament til ændrede institutioner og adfærd
3.1.4 Årsager til forskellige nationale forandringer
For at forklare hvorfor europæiseringen kan have forskellige konsekvenser i forskellige nationale
kontekster eller på forskellige tidspunkter, opererer Risse et al. som nævnt med en række intervenerende
eller forklarende variable (afsnit 3.1.2). I dette afsnit vil to af disse variable blive diskuteret nærmere i
forhold til specialets problemstilling, og de vil blive suppleret med indsigter fra den øvrige
europæiseringslitteratur.
Politisk kultur og uformelle institutioner
Ifølge Risse et al. har et lands politiske kultur og uformelle institutioner 15 betydning for
europæiseringsgraden. I deres forståelse afgrænser de uformelle institutioner eller normer, hvad der
opfattes som legitim handling og dermed de strategier, aktørerne kan benytte. En konsensusorienteret
politisk kultur kan således være med til at overkomme modstand mod reformer, idet den gør stejl
modstand ’upassende’ og giver mulighed for at dele eventuelle omkostninger ved reformerne mellem
flere aktører (Börzel og Risse 2003: 68). De normer, der eksisterer for samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer, kan således have en betydning for, hvordan samspillet udvikler sig som følge af
europæiseringen. Hvis organisationerne bliver inddraget i beslutningsprocessen udelukkende på
15
’Politisk kultur og uformelle institutioner’ udgør én intervenerende eller forklarende variabel i Risse et al.’s teori og vil også
blive betragtet som én variabel i dette speciale.
34