pdf, 1 MB - DIIS

More documents

Recommendations

Info

KAPITEL 9 Forbudsdirektivet og Forbudsloven Den 15. december 2000 vedtog Folketinget Lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser (Forbudsloven). Det var en helt ny lov, som var resultatet af Danmarks implementering af EU’s Forbudsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser). Dette direktiv havde sine tidligste rødder i Sutherlandrapporten fra 1992 49 , der påpegede behovet for at koordinere anvendelsen af EF-reglerne i medlemsstaterne for at kunne øge effektiviteten i beskyttelsen af forbrugernes rettigheder (Sutherland 1992; Kommissionen 1996b: 2). Denne rapport blev i slutningen af 1993 fulgt op af en grønbog fra Kommissionen, der omhandlede forbrugernes klagemuligheder og bilæggelse af tvister inden for Det Indre Marked. Grønbogen resulterede i et direktivforslag, der blev endeligt vedtaget af Rådet den 23. april 1998. Direktivet skulle være implementeret i national ret senest 1. januar 2001. Processen fra Grønbogens afgivelse til den danske lovs vedtagelse i Folketinget varede således 7 år. Efter dens vedtagelse i Danmark var den konkrete udmøntning af Loven dog også genstand for en række forhandlinger. Figur 9.1 Forbudsloven fra EU-grønbog til dansk lov 1992 Sutherlandrapporten 10.12 1993 Kommissionen fremlægger Grønbogen Grønbogen i skriftlig høring og behandles i specialudvalg 24.1 1996 Kommissionen fremlægger Direktivforslaget Direktivforslaget i skriftlig høring og behandles i specialudvalg 23.4 1998 Rådet vedtager Direktivet Lovudkast i skriftlig høring 4.10.2000 Lovforslaget fremsættes i Folketinget 15.12 2000 Forbudsloven endeligt vedtaget i Folketinget Forbrugerrådet overvejes som søgsmålskompetent organisation 13.6.2001 De danske søgsmålskompetente myndigheder udpeges Vigtige skæringspunkter i forløbet Inddragelse af interesseorganisationer i Danmark 49 Rapporten Det indre marked efter 1992: nye udfordringer (Sutherland 1992), kendt som Sutherland-rapporten, gennemgik en række problemer, der skulle løses for at sikre en retfærdig og effektiv anvendelse af EF-reglerne. Rapporten understregede særligt behovet for en mere effektiv håndhævelse af forbrugernes rettigheder. 132
I dette kapitel beskrives først kort problemet, som Direktivet skulle løse – overtrædelser af forbrugerbeskyttende regulering i forbindelse med grænseoverskridende handel. Den følgende analyse er ligesom i kapitel 8 om Købeloven opdelt i de tre faser: Den tidlige fase fra Grønbogens afgivelse og frem til Direktivforslagets fremsættelse 50 , den europæiske og danske beslutningsproces fra Direktivforslagets fremsættelse til dets endelige vedtagelse, og endelig den danske implementeringsproces. Derefter foretages en opsummerende analyse og vurdering af samspillet mellem organisationer og forvaltning igennem hele forløbet, struktureret ud fra variablene medlemskab, interaktionsform og grad af konsensus. Herudover vil organisationernes indflydelse og både forvaltningens og organisationernes europæiske aktiviteter blive analyseret. Herefter vil det blive vurderet, hvilke konsekvenser europæiseringen har for samspillet i forbindelse med denne anden del-case. Kapitlet afsluttes med en sammenlignende analyse af europæiseringens betydning for samspillet i de to delcases. I denne analyse vil resultaterne fra kapitel 6 og 7 også blive inddraget. 9.1 Baggrunden for Forbudsdirektivet Frem til begyndelsen af 1990’erne havde EU vedtaget en række forbrugerbeskyttende direktiver (jf. bilag 2 og 5). Effektiviteten af disse regulerende foranstaltninger var imidlertid begrænset ved, at de var blevet implementeret i tråd med de enkelte medlemslandes forskellige retstraditioner. Dette havde forårsaget, at der var opstået smuthuller i reguleringen mellem medlemslandene, der kunne udnyttes af uetiske virksomheder. Et særligt problem i forbindelse hermed var, at virksomheder kunne omgå de forbrugerbeskyttende direktiver ved at etablere sig i ét land og markedsføre sig i et andet land. Det kunne være særdeles vanskeligt at få bragt sådanne grænseoverskridende lovovertrædelser til ophør, hvilket var hovedbaggrunden for de initiativer, der endte med at resultere i Forbudsdirektivet. Formålet med dette direktiv var netop at skabe hjemmel for, at der hurtigt ville kunne nedlægges forbud ved de nationale domstole mod sådanne overtrædelser. 9.2 Grønbogen – processen frem til et direktivforslag Den 10. december 1993 afgav Kommissionen Grønbog om forbrugernes klagemuligheder og om bilæggelse af tvister på forbrugerområdet inden for enhedsmarkedet (Kommissionen 1993c), hvis formål var at åbne en debat om problemerne for forbrugerne ved grænseoverskridende handel. Grønbogen pegede bl.a. på problemerne ved uetisk, grænseoverskridende markedsføring og gennemgik en række muligheder for at skabe en mere effektiv og forenklet sagsbehandling ved domstole, administrative myndigheder og 50 Denne del vil dog være mere kortfattet end i kapitel 8, da arkivmaterialet her ikke er ligeså rigt som i forbindelse med Købeloven. 133
Page 1:
Europæisering af forbrugerpolitik
Page 5 and 6:
Abstract The purpose of this thesis
Page 7 and 8:
8. FORBRUGERKØBSDIREKTIVET OG KØB
Page 9 and 10:
KAPITEL 1 Indledning Dette speciale
Page 11 and 12:
I dette speciales undersøgelse af
Page 13 and 14:
Forbrugerstyrelsen, mens Justitsmin
Page 15 and 16:
KAPITEL 2 Metodiske overvejelser I
Page 17 and 18:
hvordan en uafhængig variabel (her
Page 19 and 20:
På trods af områdets betydning er
Page 21 and 22:
nylig er blevet omfattet af EU-regu
Page 23 and 24:
eskæftiger sig med emner, der vedr
Page 25 and 26:
informanternes navne og tilhørsfor
Page 27 and 28:
KAPITEL 3 Specialets analyseramme -
Page 29 and 30:
er forandringer i medlemsstaternes
Page 31 and 32:
hvilke forandringer af samspillet d
Page 33 and 34:
Positiv integration henviser til, a
Page 35 and 36:
aggrund af instrumentelle overvejel
Page 37 and 38:
3.2 Teorier om samspillet mellem fo
Page 39 and 40:
Ud fra den foreløbige gennemgang a
Page 41 and 42:
Netværkstilgangens fokus på præc
Page 43 and 44:
egeringsskift samt ny viden og tekn
Page 45 and 46:
Tabel 3.3 Analysetypologi til karak
Page 47 and 48:
En yderligere fordel for forvaltnin
Page 49 and 50:
Hvis fordelene ved samspillet minds
Page 51 and 52:
3.3.3 Specialets analysemodel På b
Page 53 and 54:
KAPITEL 4 Forbrugerpolitik, organis
Page 55 and 56:
lev samspillet således yderligere
Page 57 and 58:
at det kun fungerer i forhold til a
Page 59 and 60:
veje de forskellige hensyn og inter
Page 61 and 62:
tjenesteydelser. I 1977 fulgte Rent
Page 63 and 64:
4.3.3 Samspillet mellem forvaltning
Page 65 and 66:
officielt Kommissionen til at frems
Page 67 and 68:
I forlængelse heraf fremkom den an
Page 69 and 70:
I denne kontekst blev Amsterdam-tra
Page 71 and 72:
forandring i både status og medlem
Page 73 and 74:
forbrugernes position og beskytte d
Page 75 and 76:
erørt mange forskellige og vigtige
Page 77 and 78:
6.2 Framing Som beskrevet i kapitel
Page 79 and 80:
emnet først var sat på dagsordene
Page 81 and 82: 6.3.2 EU-ekspertise Det er endvider
Page 83 and 84: haft form af krav om både deregule
Page 85 and 86: 7.1 Medlemskab 7.1.1 Varierende med
Page 87 and 88: Adgangen til inddragelse i EF/EU-sa
Page 89 and 90: Også EU-kontorerne vurderes at sty
Page 91 and 92: En repræsentant for forbrugersiden
Page 93 and 94: Også forvaltningen har imidlertid
Page 95 and 96: Organisationerne har som beskrevet
Page 97 and 98: Om det stigende fokus på den europ
Page 99 and 100: erhvervsrepræsentant lægger vægt
Page 101 and 102: En anden fordel ved samarbejdet gæ
Page 103 and 104: Opsummerende kan det siges, at der
Page 105 and 106: måder. Deres deltagelse går fra d
Page 107 and 108: Som beskrevet eksisterer der på de
Page 109 and 110: eslutningsproces fra forslaget frem
Page 111 and 112: hvor sælgeren hæfter overfor køb
Page 113 and 114: handelsmæssige garantier. Bestemme
Page 115 and 116: ække øvrige organisationer deltog
Page 117 and 118: I forhold til Grønbogen var Direkt
Page 119 and 120: Forvaltningskoordination i Norden D
Page 121 and 122: I slutningen af 1999 nedsattes endv
Page 123 and 124: Udvalgsbehandlingen af Lovforslaget
Page 125 and 126: organisationer var blevet hørt i f
Page 127 and 128: 8.5.4 Indflydelsen - hvem får sat
Page 129 and 130: Tabel 8.1 Inddragelsen af organisat
Page 131: andet en følge af implementeringsf
Page 135 and 136: formål at koordinere medlemsstater
Page 137 and 138: direktivforslag, der helt eller del
Page 139 and 140: implementeringsløsninger, og derme
Page 141 and 142: 9.4.2 Folketingets behandling Forsl
Page 143 and 144: sendes i høring blandt de 13 organ
Page 145 and 146: Konflikten mellem Forbrugerstyrelse
Page 147 and 148: Medlemskab: - Eksklusivt - Kun stor
Page 149 and 150: Forbudsdirektivet kunne dog potenti
Page 151 and 152: den forbindelse. De øvrige organis
Page 153 and 154: KAPITEL 10 Forklaringer på kontinu
Page 155 and 156: ændringer af samspillet mellem for
Page 157 and 158: Som tidligere beskrevet har forvalt
Page 159 and 160: Hvorvidt samspillet direkte kan for
Page 161 and 162: EU generelt, og i givet fald vil de
Page 163 and 164: Et meget vigtigt incitament er nød
Page 165 and 166: På forbrugerområdet i Danmark er
Page 167 and 168: l.a. sundheds-, fødevare- og milj
Page 169 and 170: Incitamenterne udgør en indirekte
Page 171 and 172: Litteratur Andersen, T. Janus (1979
Page 173 and 174: Falkner, Gerda (2001): “Policy Ne
Page 175 and 176: Maier, Lothar (1994): “Institutio
Page 177 and 178: Van Evera, Stephen (1997): Guide to
Page 179 and 180: Besvarelse af spørgsmål nr. 21-23
Page 181 and 182: Folketingets forhandlinger: ”1. b
Page 183 and 184:
Bilag 1 - Liste over informanter -
Page 185 and 186:
Europa-Parlamentets og Rådets dire
Page 187 and 188:
Bilag 3 - Deltagende organisationer
Page 189:
Bilag 5 - Liste over direktiver omf
show all

pdf, 1 MB - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?