pdf, 1 MB - DIIS

2.4.2 Kildekritik
En stor del af vores analyse er baseret på interviews med repræsentanter fra de centrale aktører inden
for det forbrugerpolitiske område i Danmark. Der knytter sig en række overvejelser hertil.
For det første oplevede vi i forbindelse med udvælgelsen af informanter det problem, at der i nogle af
organisationerne/forvaltningsenhederne har været stor udskiftning af medarbejdere, hvilket betyder, at
det ikke er alle vores informanter, der har et mangeårigt kendskab til forbrugerområdet og til de tidlige
år af EU’s regulering af området, selv om vi har efterstræbt dette. Omvendt har andre informanter
siddet med forbrugerpolitik i flere årtier, hvilket kan give dem et lidt andet perspektiv på processerne og
udviklingen. Vi har forsøgt at råde bod på dette forhold ved at udvælge informanterne således, at de i
hvert fald har et kendskab til deres organisation (forvaltningsenhed eller interesseorganisation), der går
langt tilbage. Dermed må det formodes, at de hurtigere har kunnet sætte sig ind i det specifikke område
samtidig med, at de generelt har en viden om og forståelse for den måde, deres organisation agerer og
interagerer politisk. Endvidere har de formodentlig et rimeligt kendskab til organisationens håndtering
af sager, der stammer fra EU, organisatoriske ændringer, der kan være gennemført m.m.
En almindelig skelnen indenfor kildekritikken er mellem førstehåndskilder, der fortæller om noget
selvoplevet, og andenhåndskilder, der genfortæller andres oplevelser, udsagn o.lign. (Ankersborg 2001:
58f). Informanterne i de interviews, vi har foretaget, fortæller om deres egne oplevelser og erfaringer, og
derfor må interviewene betegnes som førstehåndskilder.
Det er værd at bemærke, at også førstehåndskilder kan være usande. Vi gjorde det klart for alle
informanter, at specialet ville blive offentligt tilgængeligt. Det kan måske have haft en konsekvens for,
hvor meget informanterne har ønsket at sige. Konkret kunne man forestille sig, at informanterne var
tilbageholdende med at udtale sig kritisk om forholdet til de øvrige aktører af hensyn til det fremtidige
samarbejde. De fleste informanter spurgte, hvem vi i øvrigt skulle tale med, og havde således en
forholdsvis præcis viden om, hvem blandt de involverede aktører der kunne tænkes at læse specialet.
Især interesseorganisationerne kunne endvidere tænkes at have en interesse i at overbetone deres egen
betydning for at fremstå kompetente overfor deres medlemsorganisationer eller offentligheden mere
generelt. Dette har vi forsøgt at tage højde for i vores vurderinger i analysen.
Samtidig er personkredsen på dette område – som det vil blive vist i analysen – relativt snæver, og
udsagn vil forholdsvist nemt kunne føres tilbage til bestemte personer. En enkelt informant ønskede
således ikke at få nævnt hverken sit eller organisationens navn i forbindelse med en række udsagn, men
blot at blive betegnet som ’en af de centrale organisationer’. Vi har derfor valgt at anonymisere
24