16.07.2013 Views

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

I dette speciales undersøgelse af europæiseringen af samspillet mellem forvaltning og

interesseorganisationer vil vi forsøge at trænge dybere ned i forståelsen af de underliggende processer og

udviklingstræk, end det har været muligt i de nævnte studier. Frem for brede spørgeskemaundersøgelser

vil vi derfor fokusere på en enkelt case – forbrugerpolitik – som vi vil undersøge ved hjælp af kvalitative

interviews og arkivstudier af to konkrete sagsforløb.

Forbrugerpolitik er et relativt uudforsket område i den danske politologiske forskning på trods af, at det

er et sektorområde med stor betydning for alle borgere. Forbrugerlovgivningen vedrører således en lang

række forhold med betydning i hverdagen, herunder varekøb og -salg, markedsføring, produktsikkerhed

m.v. Dansk forbrugerpolitik er endvidere et område med tradition for en høj grad af inddragelse af

interesseorganisationer. Den europæiske integrationsproces har imidlertid medført, at området i dag i

stigende omfang er underlagt EU-regulering. Initiativer og lovforslag på forbrugerområdet stammer ofte

fra EU, og dette afspejles i, at mange af de centrale love på forbrugerområdet er baseret på direktiver.

Det er derfor vigtigt og interessant at undersøge, hvilke konsekvenser det har for de politiske aktørers

samspil og tilblivelsen af forbrugerpolitik og -lovgivning i Danmark, at EU i stigende omfang

beskæftiger sig med og lovgiver på forbrugerområdet.

Specialets problemformulering er derfor:

Hvilke konsekvenser har europæiseringen for samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer på det

forbrugerpolitiske område i Danmark, og hvordan kan europæiseringen og dens konsekvenser forklares ud fra en

kombination af europæiseringsteori og teorier om forvaltning og interesseorganisationer?

Problemformuleringens uafhængige variabel er således europæiseringen, mens den afhængige variabel er

samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer. Nedenfor vil vi nærmere uddybe betydningen

af de centrale begreber i problemformuleringen. Vi vil endvidere foretage en række afgrænsninger i

forhold til specialets problemstilling for endelig at afslutte kapitlet med en gennemgang af specialets

struktur.

1.1 Uddybning af problemformuleringen og dens centrale begreber

Et helt centralt begreb i specialets problemstilling er europæisering. Begrebet diskuteres nærmere og

defineres i afsnit 3.1.1. Her skal dog nævnes, at europæisering i specialet bliver opfattet som en ekstern

forandringsimpuls for de nationale aktører i medlemsstaterne.

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!