pdf, 1 MB - DIIS

I dette speciales undersøgelse af europæiseringen af samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer vil vi forsøge at trænge dybere ned i forståelsen af de underliggende processer og
udviklingstræk, end det har været muligt i de nævnte studier. Frem for brede spørgeskemaundersøgelser
vil vi derfor fokusere på en enkelt case – forbrugerpolitik – som vi vil undersøge ved hjælp af kvalitative
interviews og arkivstudier af to konkrete sagsforløb.
Forbrugerpolitik er et relativt uudforsket område i den danske politologiske forskning på trods af, at det
er et sektorområde med stor betydning for alle borgere. Forbrugerlovgivningen vedrører således en lang
række forhold med betydning i hverdagen, herunder varekøb og -salg, markedsføring, produktsikkerhed
m.v. Dansk forbrugerpolitik er endvidere et område med tradition for en høj grad af inddragelse af
interesseorganisationer. Den europæiske integrationsproces har imidlertid medført, at området i dag i
stigende omfang er underlagt EU-regulering. Initiativer og lovforslag på forbrugerområdet stammer ofte
fra EU, og dette afspejles i, at mange af de centrale love på forbrugerområdet er baseret på direktiver.
Det er derfor vigtigt og interessant at undersøge, hvilke konsekvenser det har for de politiske aktørers
samspil og tilblivelsen af forbrugerpolitik og -lovgivning i Danmark, at EU i stigende omfang
beskæftiger sig med og lovgiver på forbrugerområdet.
Specialets problemformulering er derfor:
Hvilke konsekvenser har europæiseringen for samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer på det
forbrugerpolitiske område i Danmark, og hvordan kan europæiseringen og dens konsekvenser forklares ud fra en
kombination af europæiseringsteori og teorier om forvaltning og interesseorganisationer?
Problemformuleringens uafhængige variabel er således europæiseringen, mens den afhængige variabel er
samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer. Nedenfor vil vi nærmere uddybe betydningen
af de centrale begreber i problemformuleringen. Vi vil endvidere foretage en række afgrænsninger i
forhold til specialets problemstilling for endelig at afslutte kapitlet med en gennemgang af specialets
struktur.
1.1 Uddybning af problemformuleringen og dens centrale begreber
Et helt centralt begreb i specialets problemstilling er europæisering. Begrebet diskuteres nærmere og
defineres i afsnit 3.1.1. Her skal dog nævnes, at europæisering i specialet bliver opfattet som en ekstern
forandringsimpuls for de nationale aktører i medlemsstaterne.
11