pdf, 1 MB - DIIS

KAPITEL 4
Forbrugerpolitik, organisationer og forvaltning i Danmark
For at give en baggrund for de følgende kapitlers analyse af europæiseringen af samspillet mellem
forvaltning og organisationer på forbrugerområdet i Danmark vil vi i dette kapitel først beskrive den
generelle danske tradition for inddragelse af organiserede interesser i den politiske proces, herunder i
den danske EU-koordinationsprocedure. Herefter vil vi vende os specifikt imod organiseringen af
forbrugerområdet i Danmark, og områdets etablering og udvikling vil blive undersøgt, før vi endelig
nærmere kortlægger de vigtigste aktører og institutioner i den danske forbrugerpolitik.
4.1 Interesseorganisationer og forvaltning i Danmark – en tradition under opbrud?
I det følgende vil vi kort skitsere udviklingen i samspillet mellem organisationer og forvaltning i
Danmark mere generelt for at sætte analysen af samspillet på forbrugerområdet ind i en bredere
kontekst.
En udbredt opfattelse i den danske politologiske forskning er, at der traditionelt har eksisteret en norm
om, at organiserede interesser inddrages i statens forberedelse og gennemførelse af beslutninger med
betydning for disse grupper (Pedersen 1998b; Ronit 1998; Christiansen og Sidenius 2000; Christiansen
og Nørgaard 2003a). Der er dog samtidig en række forskere, der har peget på, at denne tradition har
været under forandring i det sidste kvarte århundrede, og særligt siden begyndelsen af 1980’erne, hvor
et markant fald i antallet af udvalg, råd og nævn, der betragtedes som organisationernes vigtigste
indflydelseskanaler, kunne iagttages (Pedersen 1998a; Togeby et al. 2003; Christiansen, Nørgaard og
Sidenius 2004).
4.1.1 Samspillets etablering og gyldne periode
I Danmark har der eksisteret en tradition for et tæt og institutionaliseret samspil mellem organisationer
og forvaltning på de fleste områder med organiserede interesser. Dette samspil så man allerede de første
tegn på inden år 1900, men det blev for alvor etableret i forbindelse med krigs- og krisereguleringerne
under 1. og 2. Verdenskrig og i mellemkrigstidens kriseår (Ronit 1998).
53