pdf, 1 MB - DIIS

Også forvaltningen har imidlertid glæde af de uformelle kontakter. Som nævnt kan de både få faktuelle
oplysninger fra organisationerne og viden om deres holdninger til en given sag. En
forvaltningsrepræsentant fremhæver endvidere, at EU-reguleringen typisk har haft form af
minimumsharmonisering, hvilket giver mulighed for at gå længere i Danmark. Typisk vil Folketinget i
den forbindelse tage udgangspunkt i nogle forhold, som organisationerne peger på, hvorfor det er vigtigt
at kende organisationernes holdninger (Forvaltningsrepræsentant 1: 3).
7.2.2 Forbundne processer
At Danmark er underlagt EU’s lovgivning har endvidere betydning for den danske beslutningsproces
mere generelt. Hvis forvaltningen kender til, at man på EU-niveau er begyndt at kigge på et bestemt
område og måske indenfor en overskuelig årrække vil regulere området, er det ikke meningsfuldt at
iværksætte en ren national lovgivningsproces, heller ikke selv om området ikke tidligere har været
underlagt EU-regulering. Det vil være spildte ressourcer at lave en national lovgivning, der så skal laves
om kort efter som følge af EU-regulering. ”I øjeblikket kører vi et udvalg om markedsføringsloven, og den har
tæt forbindelse med det, der foregår på EU-plan. […] Det er klart, vi vil ikke formentlig, i hvert fald ikke i relation
til markedsføringsloven osv. kunne gøre meget med fornuft, som ikke er koblet til EU-processen, fordi så ender man
jo med, at det er jo fjollet at lave nogle love, som holder et halvt, et helt eller to år, og så skal man lave dem om. Så
på den måde er det tæt forbundet de processer” (Forvaltningsrepræsentant 2: 3). Som det udtrykkes her, giver
det ikke mening at iværksætte en lang række danske tiltag, der kun vil have en kort levetid på grund af
en kommende EU-lov. Omvendt kan selv samme argument også bruges til at forhale eller udskyde
gennemførelsen af en specifik dansk lov med henvisning til processerne på EU-plan – også selvom der
ofte går mange år fra et emne er sat på dagsordenen i EU, til det – måske – ender i en lov. På denne
måde kan EU-processerne blive et vigtigt vilkår for dansk politik og have stor betydning for den danske
politiske dagsorden.
7.2.3 Europæisk fokus
Det er imidlertid igennem vores interviews blevet klart, at organisationerne langt fra kun retter deres
opmærksomhed mod samspillet med den danske forvaltning. Som det også er beskrevet i kapitel 6,
lægges der stor vægt på at være så tidligt inde i processen som muligt, og det vil for EU-sagernes
vedkommende sige, mens Kommissionen er ved at udarbejde et første udkast til ny regulering. Selv om
vi ikke her skal redegøre for EU-beslutningsprocessen eller fyldestgørende kan vise det intense
lobbyarbejde, der foregår i EU, vil vi dog kort opridse måderne, hvorpå de danske organisationer
forsøger at påvirke i EU. I forhold til det danske samspil er det relevant, at de danske organisationer i så
høj grad også orienterer sig andre steder hen end mod forvaltningen.
93