pdf, 1 MB - DIIS

interesseorganisationer i de enkelte medlemsstater. I fokus var dog navnlig en drøftelse af, hvordan man
kunne muliggøre grænseoverskridende søgsmål med påstand om forbud mod ulovlige
grænseoverskridende aktiviteter. Det vil sige, at gøre det muligt at rejse sager og få nedlagt forbud mod
sådanne aktiviteter udgået fra et andet land.
9.2.1 Den danske høringsproces og forhandlingerne i EU 51
Grønbogen blev sendt i en bred dansk høring i begyndelsen af 1994, og den blev ligeledes behandlet i
Specialudvalget vedrørende forbrugerbeskyttelse. Forbrugerrådet, Dansk Industri, Dansk Handel og
Service samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, igen en ganske snæver kreds 52 , deltog både i den
skriftlige høring og i drøftelserne i Specialudvalget, og disse organisationer gav udtryk for en generelt
positiv holdning til Grønbogen og dens forslag og en bred tilslutning til at forøge samarbejdet mellem
medlemsstaternes myndigheder på dette område (Notat af 23. november 1994).
Under de efterfølgende drøftelser i EU om Grønbogen viste der sig hurtigt opbakning til et forslag fra
Kommissionen om at tillade gensidig søgsmålsadgang for forbrugerorganisationer, dvs. at hvis en dansk
virksomhed foretog ulovlig markedsføring rettet mod fx belgiske forbrugere, så skulle belgiske
forbrugerorganisationer kunne tillægges søgsmålsadgang i Danmark – og omvendt (Kommenteret
dagsorden af 8. december 1994). Det franske formandskab udsendte i forlængelse heraf i starten af 1995
et memorandum, der foreslog en gensidig anerkendelse af forbrugerorganisationer til at varetage
kollektive forbrugerinteresser og søgsmål.
Den danske holdning i denne indledende fase var generelt positiv overfor Grønbogen, men man
ønskede en nærmere afklaring af en række spørgsmål. Desuden var Danmark skeptisk overfor for at
give forbrugerorganisationerne søgsmålskompetence og ønskede i stedet en styrkelse af samarbejdet
mellem medlemsstaternes myndigheder på området (Talepunkter 23. marts 1995).
9.3 Forbudsdirektivet – den europæiske beslutningsproces
Den 24. januar 1996 fremsatte Kommissionen Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
søgsmål med nedlæggelse af påstand om forbud inden for området beskyttelse af forbrugernes interesser
(Kommissionen 1996b). Direktivforslaget havde et mere snævert sigte end Grønbogen. Det havde til
51 Den forholdsvis summariske behandling af høringsprocessen i denne del af forløbet skyldes, at der i Forbrugerstyrelsens
arkivmateriale ikke fandtes specialudvalgsreferater eller høringssvar fra denne fase. Analysen er derfor i dette afsnit baseret på
oplysningerne i diverse notater til Folketingets Europaudvalg (Notat af 23. november 1994; Notat af 1. marts 1995).
52 Det er således kun disse organisationers bemærkninger og høringssvar, som forvaltningen henviser til i de forskellige notater
fra denne fase. Dette udelukker naturligvis ikke, at andre organisationer kan have deltaget i eksempelvis specialudvalgsmødet,
men det er kun disse 4 organisationer, forvaltningen nævner.
134