pdf, 1 MB - DIIS

Desuden blev der i løbet af ét år, mens forhandlingerne var mest intense i EU, afholdt 4
specialudvalgsmøder.
Betydningen af specialudvalgsmøderne fremhæves indirekte i et brev fra Forbrugerrådet til
Forbrugerstyrelsen i anledning af et specialudvalgsmøde, hvor Forbrugerrådet var forhindret i at
deltage. Forbrugerrådet udtrykte her stærk bekymring over ikke at have kunnet deltage i mødet, men
brevet indeholder imidlertid en dobbelthed, idet Forbrugerrådet samtidig betoner vanskelighederne ved
at få drøftet spørgsmål til bunds i Specialudvalget pga. de mange organisationer, der deltager (FBR 26.
marts 1997). Henvendelsen understreger således både vigtigheden af at være repræsenteret i
specialudvalget, og de begrænsninger for organisationernes indflydelse eller mulighed for at komme til
orde, der samtidig kan forekomme, hvis specialudvalgene har en (for) bred deltagerkreds.
Interaktionsformen i implementeringsfasen er til gengæld relativt løs og uforpligtende. Forvaltningen
forbereder således Lovforslaget helt uden inddragelse af de centrale organisationer på forbrugerområdet
i perioden inden den skriftlige høringsproces, og inddragelsen af interesseorganisationer i
implementeringsfasen bestod dermed udelukkende af en skriftlig høringsrunde.
9.5.3 Graden af konsensus – enighed eller konflikt?
Generelt er forløbet ikke præget af de helt store interessekonflikter mellem organisationer og
forvaltning. Ingen organisationer var således direkte modstandere af Direktivet. Grønbogen nød
generel, men dog lettere diffus, opbakning, og i de efterfølgende faser var uenigheden begrænset til
enkelte emner – herunder specielt spørgsmålet om søgsmålskompetence og konsultationsordningen.
Forbudsdirektivet synes ikke at have været særligt kontroversielt, hvilket måske kan tilskrives, at
initiativet ikke er blevet set som særligt betydningsfuldt af de forskellige parter i processen. Dette kan
muligvis også forklare, at så få organisationer, som det var tilfældet, har deltaget i processen. Selvom
processen således har været præget af en forholdsvis høj grad af konsensus, bør man dog heller ikke
undervurdere de reelle interesseforskelle, der eksisterede vedrørende navnlig de to ovennævnte emner.
Angående konsultationsordningen stod Forbrugerrådet over for en stort set samlet front af
erhvervsorganisationer, mens erhvervsorganisationerne var mere delt på spørgsmålet om
søgsmålskompetence. De fleste erhvervsorganisationer modsatte sig Forbrugerrådets kandidatur og
overhovedet muligheden for at udpege organisationer, mens bl.a. DHS ønskede, at både erhvervs- og
forbrugerorganisationer skulle kunne udpeges.
144