pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4.3.3 Samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer<br />
Forberedelsen af lovgivningen på forbrugerområdet er som oftest blevet til gennem et tæt samspil<br />
mellem forvaltningen og interesseorganisationerne, hvor Forbrugerrådet, der traditionelt er blevet<br />
støttet af venstrefløjen, har stået overfor erhvervsorganisationerne, specielt DI og DHS, der har tætte<br />
forbindelser til de borgerlige partier, og især til det Konservative Folkeparti (Ronit 2003: 137ff;<br />
Kallestrup 2004: 117).<br />
Ovenfor blev det diskuteret, hvorvidt der har været en tendens til en de-institutionalisering af samspillet<br />
mellem forvaltning og interesseorganisationer som følge af en nedgang i antallet af udvalg, råd og<br />
nævn. Dette spørgsmål er ikke blevet undersøgt nærmere på forbrugerområdet, men det kan dog slås<br />
fast, at i hvert fald Forbrugerrådet i dag er ganske tæt institutionelt forbundet med flere forskellige dele<br />
af forvaltningen. En optælling på Forbrugerrådets hjemmeside (www.forbrug.dk, 14.11.2004) viste<br />
således, at rådet deltager i ikke mindre end 112 ministerielle råd, nævn og udvalg i Danmark.<br />
Herudover kommer Forbrugerrådets deltagelse i internationale fora.<br />
4.3.4 Stigende regulering og tæt samspil – en opsummering<br />
Forbrugerpolitik er således et relativt nyt område, der først for alvor kom på dagsordenen efter 2.<br />
Verdenskrig, men som siden 1970’erne har oplevet en stigende reguleringsaktivitet. Denne stigning i<br />
reguleringen tog navnlig fart i forbindelse med Forbrugerkommissionens arbejde og igen i 1990’erne –<br />
bl.a. som følge af en stigende EU-regulering af området. Der eksisterer endvidere en tradition for et tæt<br />
samspil mellem forvaltning og organisationer på det danske forbrugerpolitiske område. I starten var det<br />
primært erhvervsorganisationer, der blev inddraget af forvaltningen på forbrugerområdet, men siden<br />
1947 har Forbrugerrådet været på banen som forbrugernes talerør overfor forvaltningen. Forbrugerrådet<br />
fik relativt hurtigt opbygget en solid position og har i stigende grad spillet lige op med<br />
erhvervsorganisationerne på området.<br />
Efter i dette kapitel at have beskrevet den danske tradition for samspil mellem interesseorganisationer<br />
og forvaltning, den danske EU-koordinationsprocedure samt den danske forbrugerpolitiks udvikling og<br />
aktører vender vi nu blikket mod forbrugerpolitikkens etablering og udvikling i EU.<br />
63