pdf, 1 MB - DIIS

På forbrugerområdet i Danmark er der enighed om en række spilleregler for samspillet og en vis form for
tillid, mens der på EU-niveau er langt større uenighed og meget mindre tillid mellem parterne. En
yderligere konsekvens af europæiseringen er, at konflikterne på EU-niveau i nogle tilfælde kan forplante
sig til det danske samspil og dermed trække dette i retning af mere konflikt. I andre tilfælde kan EUinitiativer
dog også få organisationerne (og forvaltningen) til at stå mere sammen, fx hvis der eksisterer
en dansk model, der er opnået bredt kompromis om.
En anden konsekvens af europæiseringen er, at beslutningsprocesserne i EU og i Danmark er forbundne. Ofte
kan dansk regulering således blive udskudt eller bremset med henvisning til igangværende EUinitiativer
på det pågældende eller et beslægtet område, hvilket eksempelvis skete i forbindelse med
Købeloven. Dette på trods af, at EU-regulering kan være adskillige år undervejs – 8½ år ved Købeloven
– og måske i sidste ende ikke omhandler præcis den problemstilling, der var rejst i Danmark. Det lange
tidsperspektiv i EU-sagerne bevirker endvidere, at det er meget vanskeligt at opnå politiske succeser i
forbindelse med EU-lovgivning, hvilket har betydet, at Danmark som oftest indtager en reaktiv rolle og
kun meget sjældent iværksætter egne EU-initiativer på det forbrugerpolitiske område. På den anden
side kan tids- og høringsfristerne for organisationerne undervejs i en EU-proces være ganske korte, og i
sådanne tilfælde er det igen primært de store velforberedte organisationer, der kan levere kvalificerede
input til forvaltningen.
Forklaringer på kontinuitet og forandring i samspillet
Den kontinuitet i samspillet, der trods alt er en vigtig pointe, kan forklares med, at både forvaltningen
og organisationerne har en række fordele ved samspillet, der opvejer de eventuelle omkostninger, dette
måtte have. Samtidig er traditionerne for samspillet rodfæstede – sti-afhængige – og derfor vanskelige at
ændre, og i forlængelse heraf eksisterer der en stærk norm om inddragelse af organisationerne.
Fordelene for organisationerne ved at deltage i samspillet i forbindelse med EU-sager er imidlertid
blevet reduceret på grund af, at vigtige dele af beslutningsprocessen er rykket til Bruxelles, og den
danske del af processen derfor giver adgang til mindre indflydelse. Denne ændring for organisationerne
af cost/benefit-balancen i forhold til samspillet med forvaltningen kan således, sammen med begrebet
læring, forklare organisationernes stigende orientering mod EU, som i visse tilfælde sker på bekostning
af samspillet med forvaltningen. Nye erfaringer og viden har fået organisationerne til at tilpasse deres
handlinger og strategier til samspillets europæiske kontekst.
Den stigende grad af differentiering mellem en kerne og en periferi af organisationer synes primært at
have sin baggrund i de markant øgede ressourcekrav, deltagelsen i EU-sagerne stiller til organisationerne.
Dette er dog ikke den eneste mulige forklaring. Forvaltningen synes også at foretrække kun at skulle
165