pdf, 1 MB - DIIS

de europæiske organisationers holdninger end er underlagt disse. Dette medvirker også til at mindske
de nationale konflikter i Danmark.
I forhold til de konkrete sager er der en forskel på processen vedrørende rent danske og processen i
forbindelse med visse EU-sager. Ved rent danske sager er der plads til større uenighed internt, hvor de
forskellige parter kan skændes om flere større og mindre forhold. Vedrørende nogle EU-sager opleves
processen anderledes (Forbrugerrepræsentant 1, Erhvervsrepræsentant 1). Dette gælder fx, hvis der
allerede er opnået kompromis om en dansk model på et givent område, som der er enighed om at
forsøge at bevare. Her er der tale om at samle alle kræfter, fordi det ikke længere er internt, men i EU,
at modstanderne skal findes. Der kæmpes for den samme danske sag i forhold til de andre aktører i EU,
og de danske aktører er fælles om at levere de gode argumenter overfor de andre medlemsstater
(Erhvervsrepræsentant 1 og 5).
Endelig peges der på den forskel mellem processerne, at man kender modparten i en dansk forhandling
og ved, at pågældende organisation med stor sandsynlighed vil overholde de ovenfor beskrevne
spilleregler, herunder vil holde eventuelt indgåede aftaler. Der er således en grundlæggende tillid
mellem parterne. Sådan forholder det sig ikke i EU. Her kender man ikke de andre organisationer og
kan ikke være sikker på, at de er repræsentative eller har baglandet i orden. Derfor kan en dansk
organisation heller ikke være sikker på, at eventuelt indgåede aftaler med andre landes organisationer
vil blive holdt, og brud får ingen konsekvenser, da der ikke nødvendigvis, som i Danmark, er en presse,
der straks vil råbe op (Forbrugerrepræsentant 2: 6).
7.4 Delkonklusion – aktørernes håndtering af europæiseringen og dens konsekvenser
I dette kapitel har vi analyseret, hvordan de centrale aktører på det forbrugerpolitiske område i
Danmark håndterer europæiseringen, og om denne har medført ændringer i samspillet.
Hvem er med og hvordan håndteres europæiseringen
På baggrund af dette kapitels analyse af vores interviews kan vi konkludere, at der findes to forskellige
niveauer for inddragelse af organisationerne, og at interaktionsformen favoriserer de store og
ressourcestærke organisationer. På den ene side findes derfor en inderkreds af relativt få organisationer.
Disse er kendetegnet ved at være store, ressourcestærke og brede interesseorganisationer, der
repræsenterer en lang række medlemmer og dækker de fleste emner indenfor forbrugerpolitik samt for
de flestes vedkommende desuden en række andre politikområder. De har privilegeret adgang til at
deltage og inddrages fast. Dette gælder på alle tidspunkter i beslutningsprocessen og på forskellige
104