pdf, 1 MB - DIIS

Forbudsdirektivet kunne dog potentielt få en betydning for balancen i samspillet mellem aktørerne i
Danmark, idet det gav mulighed for en styrkelse af Forbrugerrådet både kompetence- og
ressourcemæssigt. Forbrugerrådet ville således kunne blive udpeget som søgsmålskompetent
organisation, hvilket sandsynligvis også ville være blevet fulgt op af en tillægsbevilling til
Forbrugerrådet fra staten. Forbrugerrådet ville dermed blive styrket vis-a-vis erhvervsorganisationerne
som følge af Direktivet. Forbrugerstyrelsen synes langt hen ad vejen at have været åben overfor en
sådan løsning, og muligheden blev også fremhævet i bemærkningerne til det danske lovforslag.
Udmøntningen af Loven endte dog som bekendt med, at Forbrugerrådet blev forbigået, men Loven
bemyndigede Erhvervsministeren til at træffe afgørelsen om udpegelsen, og denne afgørelse kan i
princippet ændres i fremtiden, så muligheden for at udpege Forbrugerrådet eksisterer endnu i dag.
I forbindelse med Forbudsloven er det også tydeligt, at den danske forvaltning må foretage en skarp
prioritering under forhandlingerne i EU. Danmark fokuserede da også på ganske få punkter i
forhandlingerne, og det lykkedes alligevel ikke at få dem alle igennem. I spørgsmålet om lovvalg fik
Danmark ikke sin vilje på trods af, at man indgik en alliance med en række øvrige lande, men man
opnåede dog bl.a. indrømmelser om udpegelsen af nationale domstole eller myndigheder.
Til gengæld lader det til, at organisationerne kun i begrænset omfang har været aktive på europæisk
plan i forbindelse med Forbudsloven. Forbrugerrådet synes dog som minimum at have koordineret sin
indsats med BEUC, som også henvender sig til den danske forvaltning.
I analysen af samspillet mellem organisationer og forvaltning i forbindelse med Forbudsdirektivets
vedtagelse i EU og efterfølgende implementering i Danmark har vi således kunnet genfinde
betydningen af en række af de europæiseringsmekanismer og konsekvenser af europæiseringen, der
også blev iagttaget i de tidligere analysekapitler. Navnlig skellet mellem den tætte inddragelse af de
store organisationer og den løsere inddragelse af de øvrige organisationer samt nødvendigheden af at
være tidligt på banen i forbindelse med EU-forhandlingerne kan understreges. På nogle punkter adskilte
forløbet omkring Forbudsloven sig fra Købeloven, og ikke alle de tidligere identificerede konsekvenser
kunne iagttages i denne proces. Dette vil være fokus for det næste afsnit, som indeholder en
sammenlignende analyse af de to del-cases, hvori resultaterne fra kapitel 6 og 7 også vil blive inddraget.
149