pdf, 1 MB - DIIS

3.1 Europæiseringsdebatten
Begrebet europæisering er blevet anvendt om en lang række empiriske fænomener. Johan P. Olsen
(2002) skelner mellem fem forskellige forståelser. Ifølge Olsen er europæisering blevet anvendt til at
beskrive opbygningen af fælleseuropæiske institutioner, udvidelsen af EU’s ydre grænser, eksport af
europæiske politiske organisations- og styringsmodeller til andre dele af verden, og en politisk
integrationsproces, hvormed Europa forenes til et politisk system omkring ét center. Den mest anvendte
brug af begrebet retter sig imidlertid mod forandringer i nationale politikker og institutioner forårsaget
af udviklingen af politikker, institutioner og identiteter i den Europæiske Union (Olsen 2002: 932) 9 . Det
er denne sidste forståelse af begrebet vi i dette speciale opererer med, og når vi herefter henviser til
europæiseringslitteraturen, er det til dette perspektiv.
Figur 3.1 Europæiseringsperspektiver og specialets fokus
Europæiseringsperspektiv 2
Udvidelse af EU’s ydre
grænser
Europæiseringsperspektiv 1
Opbyggelse af fælleseuropæiske
institutioner
Europæiseringsperspektiv 3
Eksport af europæiske
modeller
Europæiseringsperspektiv 4
Politisk integrationsproces
omkring ét center
Specialets europæiseringsperspektiv
Forandringer i nationale politikker og
institutioner forårsaget af udviklingen i EU
Specialets fokus:
Forandringer i samspillet mellem
forvaltning og organisationer på
forbrugerområdet
I dette perspektiv, hvor internationale årsager til nationale forandringer undersøges (et ’second-image
reversed’-perspektiv, jf. Gourevitch 1978 10 ), fokuseres på hvorvidt, hvordan og hvorfor medlemsstaterne
påvirkes og forandres som følge af deres medlemskab af EU. Et fællestræk for analyserne inden for
dette perspektiv er, at den uafhængige variabel er processer på EU-niveau, mens den afhængige variabel
9 Forfatterne inden for denne retning er navnlig Bulmer og Burch 2001; Börzel og Risse 2000; Cowles, Caporaso og Risse
(red.) 2001; Falkner 2003; Featherstone og Radaelli (red.) 2003; Héritier et al. 2001; Knill 2001; Knill og Lehmhuhl 1999;
Lehmkuhl 2000; Schmidt 2002. Af danske eksponenter for dette perspektiv kan nævnes Blom-Hansen og Christensen 2004;
Hansen og Scholl 2002; Kallestrup 2004; Marcussen og Ronit (red.) 2003; Pedersen (red.) 2002.
10 Begrebet ’second-image’ stammer oprindeligt fra Waltz (1959) Man, the State and War, hvor det henviser til analyser, der
søger at forklare internationale forhold udfra forhold internt i staterne. I Gourevitch artikel fra 1978 ”The Second Image
Reversed: The International Sources of Domestic Politics” vendes dette på hovedet, idet han peger på internationale
dynamikker som forklaring på nationale forhold.
28