pdf, 1 MB - DIIS

I specialet vil vi analysere et enkelt politikområde, forbrugerpolitik. Forbrugerpolitik kan siges at vedrøre
alle de aspekter af samfundslivet, hvor borgerne agerer som forbrugere. Dette gælder alt fra patienter på
sygehuse og kunder i banker til internethandel og ’politisk forbrug’. Den danske Forbrugerkommission,
der blev nedsat i 1969 af regeringen og Folketinget for at kulegrave forbrugerområdet og stille forslag til
ændringer af lovgivning og praksis, definerede således forbrugerpolitik ”ved den synsvinkel, der anlægges på
fænomener og problemer, når de anskues af borgere i deres egenskab af forbrugere” (Forbrugerkommissionen
1977: 127). Dette er en meget bred definition, hvor et stort antal samfundsproblemer kan inkluderes.
For at skabe analytisk klarhed kan det være hensigtsmæssigt med en snævrere og mere præcis
definition. Det kan imidlertid være uklart, hvornår en lov hører under forbrugerpolitik, da der som
oftest udover forbrugerbeskyttelse også vil indgå andre hensyn, fx erhvervs- og markedshensyn, der i
nogle tilfælde vil veje tungere. Når vi i dette speciale bruger begrebet forbrugerpolitik henvises derfor til
de aspekter af offentlig politik, hvor der formuleres bindende regler, hvori eksplicit indgår
forbrugerbeskyttende hensyn. Forbrugerbeskyttelse er således ikke nødvendigvis eneste eller tungeste
hensyn, men skal indgå for at der er tale om forbrugerpolitik. Med definitionen ser vi endvidere kun på
den del af forbrugerpolitikken, der vedrører offentlig politik frem for fx enkelte virksomheders eller
forbrugeres handlinger 2 .
For at kunne undersøge europæiseringen af samspillet på det forbrugerpolitiske område i Danmark
analyseres en række interviews med repræsentanter for de centrale aktører på området samt to konkrete
sagsforløb – processerne i forbindelse med vedtagelsen og den efterfølgende implementering 3 af
Forbrugerkøbsdirektivet og Forbudsdirektivet. Disse to del-cases er udvalgt strategisk for at styrke
generalisérbarheden af specialets resultater i forhold til forbrugerpolitik generelt (se kapitel 2).
På det forbrugerpolitiske område vil vi undersøge samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer. Med samspil mener vi alle de formelle eller uformelle kontakter af forskellig
karakter, der eksisterer mellem forvaltningen og interesseorganisationerne.
I forhold til forvaltningen hører forbrugerpolitik, hvad angår civilretlige forhold, under Justitsministeriet.
Den offentligretlige del af forbrugerpolitikken hørte indtil regeringsrokaden 2. august 2004 under
Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det er derfor disse forvaltningers relation til
interesseorganisationerne, der undersøges i specialet, og som der hentydes til med begrebet forvaltning.
Økonomi- og Erhvervsministeriet samlede langt de fleste forbrugerpolitiske opgaver i
2 Se også Ronit 2003 og Kallestrup 2004 for lignende definitioner.
3 EU-direktiver skal – i modsætning til forordninger – implementeres i national lovgivning. Med begrebet implementering
henviser vi udelukkende til den proces i Danmark, hvor et EU-direktiv gennemføres i dansk ret.
12