pdf, 1 MB - DIIS

måder. Deres deltagelse går fra det mere løse og uforpligtende som fx udarbejdelse af skriftlige
høringssvar til forpligtende og tæt deltagelse i specialudvalg og lovforberedende udvalg. Desuden har de
mange uformelle kontakter med forvaltningen, fx via telefon og e-mail, og inddrages i præhøringer og
uformelle møder.
På den anden side findes en lang række øvrige organisationer. Disse har færre ressourcer, repræsenterer
færre medlemmer og beskæftiger sig med mere specifikke dele af forbrugerpolitikken. De inddrages
lejlighedsvist og ad hoc, hvis forvaltningen vurderer det relevant. Som oftest vil inddragelsen være
mindre tæt og forpligtende og fx bestå af skriftlig høring, men de kan dog godt blive inddraget tættere i
konkrete sager, der specifikt vedrører deres område.
For bedre at kunne håndtere europæiseringen, har de store organisationer imidlertid justeret deres
strategier og midler til at søge indflydelse. De orienterer sig i stigende grad mod EU-niveauet og søger
at påvirke der. Det gør de på flere måder. Alle de store organisationer er medlemmer af europæiske
paraplyorganisationer, og nogle af organisationerne har endvidere oprettet egne EU-kontorer i
Bruxelles, begge dele for at få større viden om og indflydelse på EU-niveauet og de relevante aktører
dér. Desuden forsøger de at skabe direkte kontakter til embedsmænd i Kommissionen og medlemmer af
Parlamentet samt deltager i udvalgsarbejde og ’stakeholder meetings’ under Kommissionen.
Forvaltningen orienterer sig også mod EU-niveauet, og udover at deltage i møder og forhandlinger
benyttes Danmarks faste repræsentation til at få viden samt som indflydelseskanal i forhold til at
forsøge at påvirke de øvrige medlemsstaters holdninger. Både de store organisationer og forvaltningen
har således reageret på de incitamenter til ændret adfærd og organisering, der blev fundet i kapitel 6.
Europæiseringens konsekvenser
Mens organisationerne tydeligvis har justeret deres indflydelsesstrategier og -midler, er det
bemærkelsesværdigt, at hverken de eller forvaltningen umiddelbart oplever, at dette har medført
ændringer i samspillet mellem dem. Kontakten mellem dem og den måde, organisationerne inddrages
på, er i det store og hele den samme, og samspillet opleves som præget af en høj grad af kontinuitet.
Gennem analysen har vi imidlertid påvist en række vigtige forandringer af samspillet, der skyldes
påvirkningen fra EU.
De danske lovgivningsprocesser er overordnet set forbundet med og delvist bestemt af processerne i
EU. Desuden lægger direktiverne nogle begrænsninger på den danske proces, hvilket giver mindre
politisk råderum i EU-sager og dermed færre indflydelsesmuligheder i Danmark for organisationerne.
Tidsperspektivet er desuden et andet i EU-sager end i rent danske sager. Det er uden for forvaltningens
kontrol at bestemme hastigheden, og på grund af de ofte meget langstrakte forløb, før der vedtages et
105