pdf, 1 MB - DIIS

hvilke forandringer af samspillet den medfører. Endelig vil vi ved hjælp af vores teoretiske ramme, der
opstilles nedenfor, forsøge at forklare disse konsekvenser.
3.1.2 Risse et al.’s europæiseringsteori
En af de mest udbyggede og anvendte europæiseringsteorier er udviklet af Thomas Risse i samarbejde
med en række andre forskere 12 . I denne tilgang opereres med et stringent top-down perspektiv, hvor
processer på EU-niveau (teoriens uafhængige variabel) kan føre til nationale forandringer (den
afhængige variabel) alt afhængig af en række forhold i medlemsstaten (intervenerende variable).
Styrkerne ved denne teoretiske model er, at det er en struktureret og overskuelig måde at begrebsliggøre
europæiseringen på, og at den peger på en række væsentlige faktorer internt i staterne, der kan have
betydning for, hvorvidt processer på EU-niveau medfører nationale tilpasninger. Teorien er endvidere
relevant for dette speciale, idet den ligger inden for det samme europæiseringsperspektiv, selvom den
opererer med en lidt anden definition af selve begrebet europæisering (se ovenfor). I det følgende
beskrives teorien kort, mens de forskellige variable diskuteres mere indgående i afsnit 3.1.4.
Teorien indeholder en tre-delt analysemodel. I første trin identificeres de processer på EU-niveau (regler,
regulering, praksis, normer), der kan tænkes at have en indvirkning på nationale institutioner eller
politikker indenfor et givent område. I andet trin undersøges, hvorvidt der er uoverensstemmelse – misfit
– mellem disse EU-processer og nationale politikker og institutioner. Her skelnes mellem policy misfit og
institutionelt misfit. Hvis der eksisterer et misfit, vil der være et pres for forandringer. Dette pres vil
imidlertid ikke nødvendigvis resultere i nationale tilpasninger. Ifølge teorien er misfit en nødvendig,
men ikke tilstrækkelig forudsætning for nationale forandringer. Disse afhænger af en række forklarende
faktorer (intervenerende variable) på nationalt niveau, som undersøges i teoriens tredje trin. Af teoriens
intervenerende variable er politisk kultur og uformelle institutioner samt læring relevante for dette speciales
problemstilling 13 . Disse variable vil blive forklaret nærmere og diskuteret i afsnit 3.1.4.
3.1.3 Europæiseringsmekanismer
Som nævnt ovenfor er Risse et al.’s teori en velegnet måde at begrebsliggøre europæiseringen på, og
den danner derfor udgangspunkt for vores analyseramme. Modellen indeholder imidlertid en række
12 Det drejer sig om Börzel og Risse 2000, 2003 og Risse, Cowles og Caporaso 2001 (Risse et al. 2001). I det følgende vil disse
forfattere blive omtalt som Risse et al., når der henvises til tilgangen generelt og f.eks. Risse et al. 2001 / Börzel og Risse 2003,
når der henvises til en specifik tekst.
13 Teorien opererer herudover med variablene vetopunkter, medierende formelle institutioner, differential empowerment of
actors samt normentreprenører. Disse variable er dog ikke velegnede til at forklare europæiseringen af samspilsrelationen
mellem forvaltning og interesseorganisationer, da de primært relaterer sig til tilfælde, hvor der eksisterer et klart definérbart
ydre pres (misfit), hvilket ikke er tilfældet i forhold til samspillet (jf. afsnit 3.1.3). Variablene er derfor udeladt her.
31