pdf, 1 MB - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Efterfølgende har vi ud fra en læsning af neo-korporatisme- og netværkslitteraturen diskuteret de fordele og ulemper, der eksisterer for hhv. forvaltning og interesseorganisationer ved et tæt institutionaliseret samspil, og på baggrund heraf har vi opstillet den forklarende faktor cost/benefitbalancen i forhold til ændringer i samspillet. 3.3 Specialets samlede analysemodel I dette afsnit sammenfattes hele den teoretiske diskussion. Europæiseringslitteraturen og litteraturen om forvaltning og organisationer opsummeres kort og de vigtigste elementer, der indgår i specialets analysemodel, trækkes frem. På baggrund heraf opstilles den samlede analysemodel og det forklares, hvordan den i det følgende vil blive anvendt i analysen. 3.3.1 Europæisering – teoretiske overvejelser Dette speciale befinder sig indenfor den brede strømning af europæiseringsdebatten, der fokuserer på EU’s påvirkning af politikker, processer og institutioner i medlemsstaterne. Specialets definition af europæisering er den proces, hvorigennem formelle eller uformelle EU-regler og normer direkte eller indirekte påvirker medlemsstaters policies, politics og/eller polity. For nærmere at kunne analysere påvirkningen fra EU skelner vi i dette speciale mellem de fire europæiseringsmekanismer positiv integration, negativ integration, framing og incitamenter, der på forskellig vis kan udøve påvirkning og medføre forandringer i medlemsstaterne. Tilstedeværelsen af disse mekanismer medfører imidlertid ikke automatisk nationale ændringer. Dette afhænger af en række intervenerende variable, eller forklarende faktorer. For dette speciales problemstilling har vi vurderet, at følgende faktorer er relevante: Politisk kultur og uformelle institutioner samt læring. 3.3.2 Forvaltning og interesseorganisationer – teoretiske overvejelser Idet europæiseringslitteraturen kun i begrænset omfang har fokuseret på samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer har vi fundet det nødvendigt at inddrage indsigter fra den litteratur, der har specialiseret sig i netop dette samspil. Her har vi undersøgt og diskuteret de to tilgange neokorporatisme og netværk. Ud fra disse har vi udviklet en analysetypologi til at karakterisere samspillet og identificere eventuelle forandringer i samspillet. Typologien består af et kontinuum mellem de to idealtyper pluralistisk emne-netværk og korporativt politikfællesskab, der varierer på variablene medlemskab, inddragelsesform og grad af konsensus. Herudover har vi diskuteret fordele og ulemper ved samspillet og på baggrund heraf udledt forklaringsfaktoren cost/benefit-balancen, der kan anvendes til at forklare ændringer i samspillet. 50
3.3.3 Specialets analysemodel På baggrund af denne teoretiske diskussion kan en samlet analysemodel nu opstilles (se figur 3.2 nedenfor). Første skridt i analysen af europæiseringen af samspillet mellem forvaltning og interesseorganisationer på forbrugerområdet er at undersøge udviklingen af forbrugerpolitik på EUniveau, og hvilken form for påvirkning af samspillet, dvs. europæisering, der kommer herfra. Det vil således blive undersøgt, hvilke europæiseringsmekanismer, der er på spil. Denne del af analysen vil dels blive baseret på en lang række skriftlige kilder om EU’s forbrugerpolitik (kapitel 5), og dels på de gennemførte kvalitative interviews med centrale aktører på forbrugerområdet i Danmark (kapitel 6). Inden da vil vi dog først i kapitel 4 beskrive den generelle tradition for samspillet mellem forvaltning og organisationer i Danmark samt den danske forbrugerpolitiks udvikling for efterfølgende at kunne vurdere europæiseringens konsekvenser for samspillet på forbrugerområdet. Andet skridt er dernæst at undersøge, hvilke konsekvenser europæiseringen har haft, dvs. om den har medført forandringer af samspillet. Denne del af analysen vil blive struktureret ud fra analysetypologien opstillet i 3.2.3. Det vil således blive vurderet, hvorvidt europæiseringen har medført ændringer i de tre variable medlemskab, interaktionsform og grad af konsensus. Denne del baseres på de kvalitative interviews (i kapitel 7) og på detaljerede sagsgennemgange i de to del-cases (kapitel 8 og 9). Tredje skridt i analysen (kapitel 10) er at undersøge og diskutere mulige forklaringer på europæiseringens form og konsekvenser ud fra de forklaringsfaktorer, der er blevet opstillet dels på baggrund af europæiseringsdiskussionen og dels på baggrund af diskussionen om forvaltning og interesseorganisationer. Disse forklaringsfaktorer er politisk kultur og uformelle institutioner, læring samt cost/benefit-balancen. 51
Page 1: Europæisering af forbrugerpolitik
Page 5 and 6: Abstract The purpose of this thesis
Page 7 and 8: 8. FORBRUGERKØBSDIREKTIVET OG KØB
Page 9 and 10: KAPITEL 1 Indledning Dette speciale
Page 11 and 12: I dette speciales undersøgelse af
Page 13 and 14: Forbrugerstyrelsen, mens Justitsmin
Page 15 and 16: KAPITEL 2 Metodiske overvejelser I
Page 17 and 18: hvordan en uafhængig variabel (her
Page 19 and 20: På trods af områdets betydning er
Page 21 and 22: nylig er blevet omfattet af EU-regu
Page 23 and 24: eskæftiger sig med emner, der vedr
Page 25 and 26: informanternes navne og tilhørsfor
Page 27 and 28: KAPITEL 3 Specialets analyseramme -
Page 29 and 30: er forandringer i medlemsstaternes
Page 31 and 32: hvilke forandringer af samspillet d
Page 33 and 34: Positiv integration henviser til, a
Page 35 and 36: aggrund af instrumentelle overvejel
Page 37 and 38: 3.2 Teorier om samspillet mellem fo
Page 39 and 40: Ud fra den foreløbige gennemgang a
Page 41 and 42: Netværkstilgangens fokus på præc
Page 43 and 44: egeringsskift samt ny viden og tekn
Page 45 and 46: Tabel 3.3 Analysetypologi til karak
Page 47 and 48: En yderligere fordel for forvaltnin
Page 49: Hvis fordelene ved samspillet minds
Page 53 and 54: KAPITEL 4 Forbrugerpolitik, organis
Page 55 and 56: lev samspillet således yderligere
Page 57 and 58: at det kun fungerer i forhold til a
Page 59 and 60: veje de forskellige hensyn og inter
Page 61 and 62: tjenesteydelser. I 1977 fulgte Rent
Page 63 and 64: 4.3.3 Samspillet mellem forvaltning
Page 65 and 66: officielt Kommissionen til at frems
Page 67 and 68: I forlængelse heraf fremkom den an
Page 69 and 70: I denne kontekst blev Amsterdam-tra
Page 71 and 72: forandring i både status og medlem
Page 73 and 74: forbrugernes position og beskytte d
Page 75 and 76: erørt mange forskellige og vigtige
Page 77 and 78: 6.2 Framing Som beskrevet i kapitel
Page 79 and 80: emnet først var sat på dagsordene
Page 81 and 82: 6.3.2 EU-ekspertise Det er endvider
Page 83 and 84: haft form af krav om både deregule
Page 85 and 86: 7.1 Medlemskab 7.1.1 Varierende med
Page 87 and 88: Adgangen til inddragelse i EF/EU-sa
Page 89 and 90: Også EU-kontorerne vurderes at sty
Page 91 and 92: En repræsentant for forbrugersiden
Page 93 and 94: Også forvaltningen har imidlertid
Page 95 and 96: Organisationerne har som beskrevet
Page 97 and 98: Om det stigende fokus på den europ
Page 99 and 100: erhvervsrepræsentant lægger vægt
Page 101 and 102:
En anden fordel ved samarbejdet gæ
Page 103 and 104:
Opsummerende kan det siges, at der
Page 105 and 106:
måder. Deres deltagelse går fra d
Page 107 and 108:
Som beskrevet eksisterer der på de
Page 109 and 110:
eslutningsproces fra forslaget frem
Page 111 and 112:
hvor sælgeren hæfter overfor køb
Page 113 and 114:
handelsmæssige garantier. Bestemme
Page 115 and 116:
ække øvrige organisationer deltog
Page 117 and 118:
I forhold til Grønbogen var Direkt
Page 119 and 120:
Forvaltningskoordination i Norden D
Page 121 and 122:
I slutningen af 1999 nedsattes endv
Page 123 and 124:
Udvalgsbehandlingen af Lovforslaget
Page 125 and 126:
organisationer var blevet hørt i f
Page 127 and 128:
8.5.4 Indflydelsen - hvem får sat
Page 129 and 130:
Tabel 8.1 Inddragelsen af organisat
Page 131 and 132:
andet en følge af implementeringsf
Page 133 and 134:
I dette kapitel beskrives først ko
Page 135 and 136:
formål at koordinere medlemsstater
Page 137 and 138:
direktivforslag, der helt eller del
Page 139 and 140:
implementeringsløsninger, og derme
Page 141 and 142:
9.4.2 Folketingets behandling Forsl
Page 143 and 144:
sendes i høring blandt de 13 organ
Page 145 and 146:
Konflikten mellem Forbrugerstyrelse
Page 147 and 148:
Medlemskab: - Eksklusivt - Kun stor
Page 149 and 150:
Forbudsdirektivet kunne dog potenti
Page 151 and 152:
den forbindelse. De øvrige organis
Page 153 and 154:
KAPITEL 10 Forklaringer på kontinu
Page 155 and 156:
ændringer af samspillet mellem for
Page 157 and 158:
Som tidligere beskrevet har forvalt
Page 159 and 160:
Hvorvidt samspillet direkte kan for
Page 161 and 162:
EU generelt, og i givet fald vil de
Page 163 and 164:
Et meget vigtigt incitament er nød
Page 165 and 166:
På forbrugerområdet i Danmark er
Page 167 and 168:
l.a. sundheds-, fødevare- og milj
Page 169 and 170:
Incitamenterne udgør en indirekte
Page 171 and 172:
Litteratur Andersen, T. Janus (1979
Page 173 and 174:
Falkner, Gerda (2001): “Policy Ne
Page 175 and 176:
Maier, Lothar (1994): “Institutio
Page 177 and 178:
Van Evera, Stephen (1997): Guide to
Page 179 and 180:
Besvarelse af spørgsmål nr. 21-23
Page 181 and 182:
Folketingets forhandlinger: ”1. b
Page 183 and 184:
Bilag 1 - Liste over informanter -
Page 185 and 186:
Europa-Parlamentets og Rådets dire
Page 187 and 188:
Bilag 3 - Deltagende organisationer
Page 189:
Bilag 5 - Liste over direktiver omf
show all

pdf, 1 MB - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?