pdf, 1 MB - DIIS

således i visse tilfælde være mere tilbøjelig til at lytte til holdningerne fra en organisation end til
forvaltningen, og i sådanne tilfælde kan forvaltningen og organisationerne stå sammen.
7.3.3 Spilleregler mellem interesseorganisationerne
På samme måde som der findes uskrevne regler for god opførsel mellem forvaltning og organisationer
på forbrugerområdet, findes der klare spilleregler for samspillet mellem organisationerne på området.
Igen lægges der vægt på, at man opfører sig ordentligt, overholder indgåede aftaler og spiller med åbne
kort mht. sine holdninger til konkrete sager (Erhvervsrepræsentant 2: 9). Mulighederne for samarbejde
skal ikke ødelægges af, at man er uenige på nogle punkter og derfor fører andre bag lyset. Det ses som
afgørende af flere af de centrale aktører på området, at man bevarer de gode relationer til kollegaerne i
de andre organisationer. Og det er netop sådan man opfatter hinanden – som kollegaer frem for
konkurrenter – og det gælder også på tværs af forbruger- og erhvervssiden (Erhvervsrepræsentant 4 og
5). Det vurderes også at være vigtigt at have et netværk af personer i andre organisationer, som man
kan bruge (Forbrugerrepræsentant 1: 17). Gennem dette netværk kan man få informationer om et
forslag og de andres holdninger til det samt eventuelle uenigheder. Flere påpeger, at der er en stærk
professionalisme i samspillet, så alle ved og respekterer, at man repræsenterer forskellige sider.
Uenigheder holdes adskilt fra personlige relationer, og derfor kan organisationsrepræsentanterne godt
være voldsomt uenige den ene dag og næste dag arbejde for en fælles holdning til en anden sag
(Erhvervsrepræsentant 5: 10). Relationerne mellem organisationerne beskrives således af en
erhvervsrepræsentant som præget af ”dialog og forståelse” (Erhvervsrepræsentant 1: 11).
7.3.4 Samarbejde mellem interesseorganisationerne om konkrete problemer
Som beskrevet samarbejder interesseorganisationerne med forvaltningen om konkret problemløsning i
forbindelse med lovgivning. En række af de interviewede personer nævner imidlertid, at
organisationerne ofte samarbejder uden forvaltningen eller forsøger at koordinere deres holdninger
inden de mødes med forvaltningen. Der er en række fordele ved dette.
For det første er det lettere at håndtere for politikere og embedsmænd, hvis organisationerne har fælles
holdninger, frem for at der er mange forskellige holdninger, der peger i mange retninger
(Erhvervsrepræsentant 5: 8, Erhvervsrepræsentant 3: 5). Det er derfor lettere for organisationerne at få
noget igennem politisk, hvis de står sammen og mener det samme. Dette gælder især, hvis de kan få
modparten med, dvs. hvis fx en af erhvervsorganisationerne kan lave en fælleserklæring med
Forbrugerrådet om et aktuelt spørgsmål. I nogle tilfælde kan organisationerne ved et sådant samarbejde
helt undgå, at der lovgives på området, fordi politikerne kan se, at der er konsensus og samarbejde
mellem de relevante organisationer (Forbrugerrepræsentant 2: 7).
100