pdf, 1 MB - DIIS

11.4 Specialets resultater og europæiseringsdebatten – teoretiske indsigter
Dette speciales teoretiske analysemodel blev udviklet ved at kombinere europæiseringsteori med
teorier, der specifikt omhandler samspillet mellem forvaltning og organisationer. Vi tog udgangspunkt i
en kritisk diskussion af en af de helt centrale europæiseringstilgange, Risse et al. Et problem ved denne
teori er, at den i høj grad har som forudsætning, at der eksisterer et direkte pres for forandring – et misfit
– før europæiseringen menes at kunne medføre ændringer i medlemsstaterne. Samspillet mellem
forvaltning og organisationer er imidlertid ikke, eller kun i et meget begrænset omfang, udsat for et
sådan direkte pres. Derfor valgte vi at inddrage en skelnen mellem fire forskellige
europæiseringsmekanismer for at kunne identificere forskellige påvirkninger, hvorigennem EU kan have
en betydning for samspillet. Disse begreber har vist sig velegnede til at opfange europæisering, der ikke
bunder i direkte pres, og vi mener derfor, at de med fordel kan anvendes i andre studier, hvor
europæiseringen ikke medfører et direkte pres for forandring.
Risse et al.’s teori og europæiseringslitteraturen mere overordnet har kun i begrænset omfang udviklet
begreber, der er rettet mod at analysere politics generelt og samspillet mellem forvaltning og
interesseorganisationer mere specifikt. Derfor inddrog vi også neo-korporatismen og netværkstilgangen.
På baggrund af disse to tilgange udledte vi en række variable og udviklede en analysetypologi til at
analysere og karakterisere samspillet og dermed opfange eventuelle ændringer forårsaget af
europæisering. Disse udledte variable har været relevante og velegnede til at strukturere og fokusere
analysen af det empiriske materiale, og de har været brugbare i forhold til at opfange forandringer i
samspillet. I forhold til analysetypologiens to idealtyper, pluralistisk emne-netværk og korporativt
politikfællesskab, kunne visse af europæiseringens konsekvenser opfanges som bevægelser på dette
kontinuum. Vi har således identificeret en bevægelse mod idealtypen korporativt politikfællesskab.
Inddragelsen af begreberne fra teorierne om samspillet har således været en styrkelse af vores
europæiserings-analysemodel.
I analysen af europæiseringsmekanismerne blev vi imidlertid opmærksomme på, at europæiseringen
giver aktørerne i samspillet en række incitamenter til at organisere sig og agere på nye måder, og i den
efterfølgende analyse blev det også fundet, at aktørerne har reageret på disse incitamenter til ændret
adfærd. Disse udviklingstræk kan imidlertid ikke indpasses som bevægelser på kontinuummet i
analysetypologien. For at forstå europæiseringens betydning og konsekvenser for samspillet er det
således ikke tilstrækkeligt at se på ændringer i forhold til de to idealtyper korporativt politikfællesskab
og pluralistisk emne-netværk.
168