Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Specialet er kildemæssigt blevet begrænset af, at der for Sjællandsgadekvarterets nyere historie ikke foreligger et statistisk materiale, der normalt ville have givet et indtryk af, hvordan den socioøkonomiske udvikling i Sjællandsgadekvarteret har været fra 1970 og frem. Dette skyldes, at Sjællandsgadekvarteret i sig selv ikke udgør et statistikdistrikt eller statistikområde hos Statistisk Kontor for Aarhus Kommune, hvor man normalt kunne have indhentet disse oplysninger. I det hele taget ligger Aarhus Kommune ikke inde med socioøkonomisk statistik for enkelte områder i Aarhus midtby i den behandlede periode. Danmarks Statistik ligger ligeledes ikke inde med materiale af denne art. Dette har bevirket, at den socioøkonomiske udvikling er meget løst beskrevet. Man kan dog få et lille indblik i den socioøkonomiske udvikling ved at læse nogle af samtidens avisartikler om Sjællandsgadekvarteret, idet man i den aarhusianske dagspresse var opmærksom på, at der var ved at ske en forandring i kvarteret. Lige som Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var opmærksom på, at der skete en forandring. Men dette bygger kun på udsagn og er dermed ikke statistisk sat op og beskriver ikke endegyldigt, hvordan den socioøkonomiske udvikling har taget sig ud. Litteratur Litteratur om Sjællandsgadekvarteret og Aarhus’ nyere historie generelt er sparsom, og det nedenstående er den væsentligste litteratur, der er blevet anvendt i forbindelse med specialet. Det nærmeste, man kommer en historisk undersøgelse af Sjællandsgadekvarteret i Aarhus, er historikeren Rita Sørensens Sjællandsgade-kvarteret i Århus (Sørensen 1986), der skildrer kvarterets historie fra midten af 1800-tallet til 1986. Bogen er en kombination af historie og etnologi, der igennem interviews med en lang række beboere i Sjællandsgadekvarteret søger at skabe et ”nutidsbillede”, dvs. i 1980’erne kontra hvordan forholdene var i kvarteret førhen. Sørensens bidrag tegner i første omgang et billede af et kvarter, der netop var ved at gennemgå en forvandling fra arbejderkvarter til middelklassekvarter. Men i det store hele tenderer Sørensens fremstilling mere til at være et kritisk billede af det danske samfund og autoriteterne i 1970’erne og 1980’erne med udgangspunkt i Sjællandsgadekvarterets udvikling. Sørensens bidrag er dog stadig relevant, idet der gives en mængde oplysninger om forholdene i Sjællandsgadekvarteret i 1970’erne og 1980’erne, som kildematerialet ikke har kunnet tilvejebringe. Side 10 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Derudover er bidraget i sig selv et tegn på, at Sjællandsgadekvarteret var noget særligt i tiden, hvor den er skrevet, og bogen er da også en form for en kærlighedserklæring til Sjællandsgadekvarteret, hvor Sørensen selv boede. Derudover findes to publikationer af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, der giver nogle forskellige sider af kvarterets udvikling og Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings arbejde. 10 år med aktivt beboerarbejde (Mikkelsen (red.) 1980) og Ejeren vil sælge – vi lejer (Mikkelsen (red) 1978) giver et indblik i det arbejde, man udøvede i Sjællandsgadekvarteret. For disse to publikationer gælder det ligeledes, at de er blevet til i et samfundskritisk miljø, hvilket betyder, at man ikke må lade sig forføre af den svulstige retorik. Aarhus’ nyere historie er velbeskrevet i Aarhus – byens historie bind 4. (Gejl (red.) 1994). Her er det især kapitel 1 om byrummets udvikling skrevet af historikeren John T. Lauridsens, jeg har trukket veksler på. Sammen med artiklen ‖Branding Bernhardt i Smilets By‖ af historikeren Søren Bitsch Christensen (Christensen 2006) trækker Lauridsens arbejde de store linjer i den aarhusianske byplanlægning og bypolitik. Henvisninger til den brede danske byplanlægningshistorie er hentet i ”Dansk Byplanlægning 1938 - 1992‖(Gaardmand 1992) I næste kapitel vil der blive redegjort for to forskellige teoretiske tilgange til gentrificering. På den ene side tager kapitlet udgangspunkt i geografen Neil Smith og dennes ”The New Urban Frontier: Gentrification and the Revanchist City‖ (Smith 1996), på den anden side tager kapitlet fat i den canadiske geograf David Ley og dennes The new middleclass and the remaking of the central city (Ley 1996). Side 11 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 9: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 61 and 62:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?