Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen<br />
4.5 Fortsat ballade i Rugbrødskarréen<br />
Parallelt med saneringssagen i Fænøgadekarréen kørte saneringssagen <strong>for</strong> den tidligere nævnte<br />
Rugbrødskarré. Selvom man i denne sag var kommet frem til et stort kompromis mellem<br />
Sjællandsgadekvarterets Beboer<strong>for</strong>ening og beboere på den ene side og Aarhus Kommune på den<br />
anden, der resulterede i det føromtalte Beboernes Hus, var sagen ingenlunde slut.<br />
Til trods <strong>for</strong> dette kompromis var der ikke blevet vedtaget nogen ny saneringsplan, da oprettede<br />
Beboernes Hus i 1977. Sagen om en egentlig saneringsplan blev først vedtaget i 1980, og i den<br />
vedtagne plan måtte de gamle boliger Ny Munkegade 40 D og E i karréens indre rives ned, <strong>for</strong> at<br />
give karréen mere lys og luft.<br />
Dette var også oprindeligt tænkt ind i saneringsplanen fra 1969, og Sjællandsgadekvarterets<br />
Beboer<strong>for</strong>eningen havde da også accepteret det, da den oprindelige plan <strong>for</strong>eskrev, at der skulle<br />
bygges en børneinstitution på selv samme sted, hvor de to ejendomme stod. Men med etableringen<br />
af Beboernes Hus blev denne børneinstitution etableret her, og der<strong>for</strong> mente<br />
Sjællandsgadekvarterets Beboer<strong>for</strong>ening, at Ny Munkegade 40 D og E burde bevares 148 enten ved,<br />
at kommunen istandsatte dem eller ved, at kommunen solgte ejendommene til beboerne med påbud<br />
om at istandsætte dem. 149<br />
Selvom sagen verserede i 3 år fra 1977-1980, kom det ikke til et kompromis denne gang, som det<br />
havde været tilfældet tidligere. Og på trods af at beboerne i Ny Munkegade 40 E havde accepteret at<br />
købe ejendommen og istandsætte den, blev det i 1980 vedtaget, at begge ejendomme skulle nedrives<br />
<strong>for</strong> at skabe mere rekreativt plads i Rugbrødsfabrikken. En nedrivning der var til stor <strong>for</strong>argelse <strong>for</strong><br />
ikke bare Sjællandsgadekvarterets Beboer<strong>for</strong>ening, men også andre beboer<strong>for</strong>eninger i Aarhus<br />
midtby, som igennem flere protestskrivelser til Aarhus Byråd støttede Sjællandsgadekvarterets<br />
Beboer<strong>for</strong>ening. 150<br />
4.6 Forholdet mellem beboerne og kommunen<br />
Saneringen i Sjællandsgadekvarteret handlede om to ting. På den ene side stod beboernes og<br />
Sjællandsgadekvarterets Beboer<strong>for</strong>enings krav om en sanering, der <strong>for</strong>udsatte, at boliger ikke blev<br />
revet ned samt beboernes krav om medindflydelse på, hvordan saneringen skulle <strong>for</strong>egå og dermed<br />
også, hvordan Sjællandsgadekvarteret skulle udvikle sig. På den anden side stod Aarhus Kommune<br />
148 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 90. 1976<br />
149 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr 125 1980<br />
150 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 113. 1978<br />
Side 59 af 98