Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen En anden undersøgelse af gentrificering i København er foretaget af geografen Anders Munk i dennes ph.d.-afhandling ”Forfalds- og fornyelses processer i ældre bykvarter- en undersøgelse af ni københavnske bykvarter‖(Munk 1998) Det interessante i Munks undersøgelse er, at blot ét af de ni kvarterer (Wilders Kvarter, der ligger på Christianshavn), der har været genstand for undersøgelsen, kan karakteriseres som et kvarter, der har gennemgået en gentrificeringsproces, der næsten er fuldbyrdet. Årsagen til dette, mener Munk, skal findes i Wilders Kvarters attraktive beliggenhed nær Københavns centrum. 46 Indirekte mener Munk altså, at karakteren af gentrificeringsgraden handler om de kvaliteter, som et boligkvarter selv besidder, eller som det nære byrum besidder. En anden væsentlig pointe hos Munk er, at ejerformer i et kvarter er med til at bestemme graden af gentrificering. Der er således ingen af de undersøgte kvarterer, som kun består af f.eks. ejerlejligheder men derimod består af en relativ fordeling af ejerformer. F.eks. har muligheden for at etablere andelsboliger gjort det medført, at mange kan blive boende i deres respektive kvarterer. Munk mener, at den danske boligpolitik med f.eks. huslejeloft og boligstøtte har været med til at nedtone gentrificeringsprocesser og graden af disse. Dette står i kontrast til f.eks. USA, hvor boligmarkedet er mere liberaliseret. Men, påpeger Munk, til trods for en stærk boligregulering er det alligevel muligt at se amerikanske tendenser i København, hvilket skyldes, at markedskræfterne i en blandingsøkonomi som den danske ikke sættes ud af spil via regulering, de dæmpes højest. 47 1.4.3 Gentrificering som en del af den post industrielle bys udvikling - en af afrunding For både produktionsforklaringerne og konsumptionsforklaringerne, her repræsenteret ved David Ley og Neil Smith, gælder det, at de arbejder med gentrificering som et vigtig aspekt af den post- industrielle bys udvikling. Selvom de har to vidt forskellige tilgange til gentrificering, synes et sammenfaldende punkt at være, at de ser gentrificering i et historisk perspektiv og i denne forbindelse arbejder ud fra, at der skete en holdningsændring til de centrale bydele hhv. kulturelt og økonomisk. 46 Munk 1998 s. 248 47 Munk 1998 s. 300 Side 24 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Kapitel 2 Befolkningsnedgang og fysisk forfald – Sjællandsgadekarteret før 1970 2.1 Økonomiske og samfundsmæssige forandringer I perioden 1950-1970 oplevede Danmark en økonomisk og erhvervsmæssig forandring, som kom til at præge samfundslivet i sådan en grad, at det gennemgik en kæmpe forandring. De samfundsmæssige forandringer, som væksten udløste, var store og mange. Hvor landbruget tidligere havde været den dominerende erhvervssektor, afløstes dette nu af industrien, og samtidig satte mange offentlige institutioner deres præg på erhvervsmønstret i en sådan grad, at denne sektor i begyndelsen af 1970’erne havde distanceret industrien som den vigtigste beskæftigelsessektor. En stor del af væksten fandt sted i de tertiære erhverv, dvs. erhverv funderet i service og tjenesteydelser. Industrivirksomhederne begyndte i den periode også at flytte ud fra bykernerne. Med det arealkrævende forarbejdningsmaskineri, der vandt frem, havde virksomhederne behov for at udvide de fysiske rammer, og disse muligheder fandtes ikke i de indre byer, der var fuldt bebyggede. Dette betød, at hvor der tidligere i byens rum havde været en tendens til, at der var en vis bolig/arbejdsplads balance, skete der nu en sprængning af arbejderkvarternes rammer. Mange arbejdede nu udenfor kvarteret, og man måtte køre længere væk for at gå på arbejde. Lignende tendenser fandt sted indenfor detailhandlen, der udviklede sig fra smådrift til stordrift, hvilket vil sige, at der skød supermarkeder op. 48 Disse erhvervsmæssige forandringer igangsatte en regulær folkevanding fra landet til byen og ind mod bysamfundene. Dette var der ikke noget nyt i, idet denne bevægelse havde fundet sted siden industrialiserings start i sidste halvdel af 1800-tallet. Det nye var, at befolkningen især i 1960’erne ikke valgte at bosætte sig bykernerne men derimod i de voksende forstæder og længere ude i de bymæssige bebyggelser, der omkransede de større byer. Disse mennesker måtte enten pendle med offentlig transport eller tage bilen, som flere og flere fik råd til, ind til eller ud af byen for at komme på arbejde. 49 48 Olesen (uden år) s. 53 49 Hansen og Henriksen 1980 s. 131-132 Side 25 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 23: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 75 and 76:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?