Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Derfor stillede flere byrådspolitikere spørgsmål om det ønskelige ved at lade en stor hovedtrafikåre gå i gennem Aarhus midtby for at skabe rammerne for bedre økonomiske vækstbetingelser. Som et byrådsmedlem for det radikale venstre fremlagde i det 1974: ‖Tillader vi en gennemførelse Allègadeprojektet, tillader vi også at en del af byens historie vil forsvinde til fordel for en trafikal ekspansion. Vi må ikke ende med et resultat, som det er tilfældet i Odense.‖ 170 At denne debat havde en betydning for den kommunale byplanlægning blev understreget i 1974 under et byrådsmøde, hvor den føromtalte konservative rådmand Olaf P. Christensen blev udspurgt om, hvad fremtidsplanerne var for midtbyen, og om den famøse Allégadering skulle gennemføres: ‖Tanken bag Allégaderingen er sandsynligvis stadigvæk gældende, men i de seneste år har man jo fået øjnene mere op for det, vi med et bredt udtryk kalder miljøværdier. Man har forstået, at det kan være vigtigt at søge at bevare de eksisterende bygninger og gadebillede, uanset om de måske ikke i sig selv har nogen større arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Den epoke hvor bilernes krav gik forud for alt, og hvor man fandt det helt naturligt at rydde hele bydele for at fremføre storslåede vejprojekter gennem bestående bydele, må vist siges at være forbi.‖ 171 Selvom Christensen udtalelse under dette byrådsmøde i 1974 ikke betød, at Allegadeprojektet direkte blev taget af bordet, så var det en indikation på, at holdningen til udviklingen af Aarhus midtby ikke skulle bero på store trafikale hovedfærdselsårer, der skar i gennem midtbyen. Denne bevaringsholdning, som Christensen refererede til i 1974, blev allerede året efter implementeret i kommunes byplanlægningsarbejde. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970 var det blevet påbudt de nye storkommuner, heriblandt Aarhus Kommune, at der skulle udfærdiges regionalplaner, og i 1975 udgav Aarhus Kommune således et oplæg til en regionalplanlægning for Aarhus Amtskommune. 172 Med regionsplanoplægget fra Aarhus Kommune i 1975 blev tidligere by- og trafikplaner taget op til revision. ”Egnsplanen”, ”Trafik og parkeringsplan for Aarhus inden for Ringgaden” og ”Vejplan for 170 EA: Aarhus Kommune, Byrådsforhandlinger 16. maj. 1974 171 EA: Aarhus Kommune, Byrådsforhandlinger 16. maj 1974 172 Lauridsen 1994 s. 24 Side 66 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Aarhus inden for Ringgaden” blev alle i regionplanoplægget anset som værende for erhvervs- og bilorienterede eller i det hele taget for ekspansive, som det blev formuleret i oplægget. 173 I stedet for lagde Aarhus Kommune i oplægget til regionsplan i 1975 op til, at udviklingen af Aarhus midtby skulle ske inden for de bestående fysiske rammer, dvs. på grundlag af det eksisterende vejnet og uden nybyggeri i større målestok. Den indre by skulle fortsat være et kommercielt foretagende med fokus på detailhandel og kulturelle aktiviteter, men de gamle boligområder i Aarhus midtbys indre by, skulle bevares. 174 Men selvom man i regionplanoplægget fra 1975 havde udstukket nogle rammer for den aarhusianske midtbys fremtid, skulle der gå næsten 10 år, før man fra politisk side endeligt fik lagt faste rammer for Aarhus midtby. Indholdet i oplægget til regionsplanen fra 1975 gik igen i den endelige regionsplan, der blev vedtaget i 1980. 175 4.9.3 På vej mod byfornyelse i Aarhus midtby I 1977 blev den såkaldte Kommuneplanlov vedtaget i folketinget, som pålagde alle danske kommuner at udarbejde planer for kommunernes udvikling samt retningslinjer for, hvordan disse skulle føres ud i livet. Kommuneplanloven betød, at man i Aarhus Kommune begyndte at udføre et forarbejde til kommuneplanen, som skulle pege på, hvordan Aarhus Kommune skulle udvikle sig. Hurtigt stod det klart, at tyngden i udarbejdelsen af den kommende kommuneplan blev lagt på den aarhusianske midtby, selvom der for hele kommunen skulle udarbejdes udviklingsplaner. I forarbejdet til den første kommuneplan byggede man i Aarhus Kommune videre på planerne fra det regionplanoplæg, der blev lavet i 1975, hvilket resulterede i en rapport fra Aarhus Kommune i 1980, der satte Aarhus midtbys fremtidige udvikling til debat. Rapporten ‖En rapport om midtbyen – et debatoplæg‖ gav nogle bud på, hvordan Aarhus midtby for fremtiden skulle fungere, og hvordan den skulle udvikles. 176 173 LHS: Aarhus Kommune, magistratens 2. afdeling 1975; Oplæg til regionplanlægning, Hæfte B 174 LHS: Aarhus Kommune, magistratens 2. afdeling 1975; oplæg til regionsplanlægning Hæfte B 175 LHS: Aarhus Kommune, Regionsplan 1980. 176 Historikeren Henrik Fode har i ”Aarhus - Byens historie” bd. 4 s. 333 (Fode 1995) henvist til, at der omkring 1980 i Aarhus Byråd blev vedtaget en midtbyplan, der betød, at op mod 20.000 boliger i Aarhus midtby skulle gennemgå en omfattende byfornyelse. Det er dog vigtig i denne sammenhæng at konkretisere, at den midtbyplan der, blev fremlagt i 1980, var en rapport udgivet af magistratens 2. afdeling med titlen ”En rapport om midtbyen – et debatoplæg”. Rapporten var tiltænkt som et debatindlæg om den Aarhusianske midtbys fremtidige udvikling. Det var ikke nogen endelig plan men derimod på en og samme tid en statusrapport, der rummede ønsker om og holdninger til, hvordan den Aarhusianske midtby skulle udvikles. Side 67 af 98
Page 1 and 2:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 65: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?