16.07.2013 Views

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen<br />

masse friareal. Næste etape måtte så være modernisering af de enkelte ejendomme med indretning<br />

af toiletter, centralvarme, varmt vand og lignende, som en moderne boligstandard krævede. 140<br />

Det var dog ikke beboernes protester, der bevirkede, at saneringsselskabet kom med en revideret<br />

plan <strong>for</strong> Fænøgadekaréen i 1973. Det var derimod den nationale lovgivning <strong>for</strong> saneringsområdet.<br />

Den gældende saneringslov fra 1969 blev nemlig revideret i 1973, hvilket betød, at de sanerende<br />

myndigheder blev pålagt at drøfte saneringsplanerne og in<strong>for</strong>mere beboerne om disse, hvilket ikke<br />

havde været tilfældet før hen. 141<br />

I løbet af 1970’erne blev der imellem saneringsselskabet i Fænøgadekarréen og beboerne støttet af<br />

Sjællandsgadekvarterets Beboer<strong>for</strong>ening afholdt en lang række møder, hvor man drøftede<br />

<strong>for</strong>skellige udkast til saneringsplaner <strong>for</strong> karréen. Men sagens gang blev kompliceret af, at beboere<br />

og saneringsselskabet ikke altid kunne komme overens. Det var ikke de store <strong>for</strong>skelle, der skilte<br />

dem ad, men beboerne krævede at blive inddraget i alle <strong>for</strong>slag.<br />

De mange møder gav dog resultater, som da saneringsselskabet i 1975 fremlagde en ny<br />

saneringsplan, der betød, at de fleste af bygningerne i karréen kunne bevares. 142 Men selvom<br />

beboerne generelt var tilfredse med, at ejendommene ville blive bevaret, protesterede flere af<br />

beboerne stadig, og sagen trak ud. Det var således ikke let at få alle beboere i karréen med på de<br />

fælles udkast, der blev udarbejdet imellem lejere og grundejere. Især grundejerne var bekymrede <strong>for</strong><br />

at miste deres garager, skure og små tilstødende gårdanlæg til deres ejendomme. 143<br />

De mange møder mellem beboere og saneringsselskabet resulterede dog i, at der blandt beboerne<br />

efterhånden kunne findes fælles fodslag i udarbejdelsen af en plan, som det overvejende flertal<br />

kunne være tilfredse med, en plan som blev lanceret i 1978. 144 Selvom ikke alle beboere var<br />

tilfredse med denne plan, blev det udkast, som blev udarbejdet i 1979, udslagsgivende <strong>for</strong> den<br />

senere saneringsplan <strong>for</strong> Fænøgadekarréen.<br />

I 1979 fremlagde saneringsselskabet nemlig en saneringsplan, som i det store hele betød, at de fleste<br />

af beboernes ønsker blev imødekommet. Saneringen fik karakter af en omfattende gårdrydning,<br />

hvor der opstod opholdsarealer, og hvor selve randbebyggelsen, dvs. de ejendomme der udgjorde<br />

140<br />

Sjællandsgadekvarteret Beboeravis nr. 32 1972<br />

141<br />

Thor Andersen 2006 s. 363<br />

142<br />

EA: Aarhus Kommune, Byrådet, jpurnalsag 38- 76: Skrivelse fra Almennyttig Saneringsselskab A/S til magistratens<br />

2. afdeling 3. Juni 1975.<br />

143<br />

Sjællandsgadekvarterets Beboeravis 1972 nr. 32<br />

144<br />

Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 111 1978 og EA: Aarhus kommune, Byrådet journalsag 496 -1985:<br />

Beboerplan <strong>for</strong> Fænøgadekarréen august 1978.<br />

Side 57 af 98

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!