Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
priserne forholdsvist lave som følger af manglende investeringer, og dermed opstod et dårligt fysisk
og socialt miljø.
Med dannelsen af det aktive beboerarbejde i 1970 og af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i
1973 indledtes en proces, hvor der blev lagt et nyt værdimæssigt perspektiv på det tætte urbane
område som Sjællandsgadekvarteret udgjorde. Den værdi, som kvarteret blev tillagt, var ikke i
første omgang en økonomisk værdi men derimod en kulturel værdi.
David Ley pegede på, hvordan unge og studerende i de canadiske byers gamle kvarterer søgte at
skabe et alternativ i forhold til de forstæder, som de kom fra. Deres ønske om en alternativ
urbanisme resulterede i særlige miljøer i de canadiske storbyer, og deres tilstedeværelse var med til
at skabe et særligt bymiljø, som efterfølgende vakte interessere hos den brede middelklasse.
Vi har her at gøre med det, som den amerikanske sociolog Sharon Zukin har betegnet som en
revalueringsproces.
Det er dog ifølge Smith ikke en økonomisk revalueringsproces, der er tale om. Zukin betragter godt
nok på linje med Smith gentrificering som en revalueringsproces, der har stor indflydelse på
værdien af ejendomme og grunde i de centrale bydele. Men i modsætning til Smith, mener Zukin, at
revalueringsprocessen i højere grad beror på det, hun betegner som ”kulturelle
tilegnelsesprocesser”, som redefinerer steders eller et rums betydning og mindre på økonomiske
ændringer i de økonomiske strukturer. 223
Det er netop denne kulturelle revalueringsproces, som David Ley hentyder til, når han taler om, at
der skete et kulturelt skift, altså at der opstod et nyt kulturelt syn på de indre bydele i de canadiske
storbyer hos middelklassen.
Ovenstående revalueringsproces kan således relateres til Sjællandsgadekvarteret, da
Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var med til at skabe et særligt bymiljø, og dermed kan man
karakterisere foreningens arbejdede for et bedre miljø som en måde, hvorpå der skete en revaluering
af det urbane rum i Sjællandsgadekvarteret, idet det igennem det aktive beboerarbejde var med til at
vise, at det at bo og leve i tætte urbane områder godt kunne lade sig gøre.
Som Sørensen blev citeret for i det ovenstående, så søgte mange af de nye tilflyttere til
Sjællandsgadekvarteret i 1980’erne netop dette særlige miljø, og dermed var de med til at skabe en
kulturel revaluering af Sjællandsgadekvarteret.
223 Zukin 1988 og 1997
Side 85 af 98