Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
blev tegnet et nyt perspektiv på de tætte urbane områder, der skulle trække økonomiske
resursestærke borgere til midtbyen.
Som en del af Aarhus midtby blev Sjællandsgadekvarteret således også fremhævet som et
interessant kvarter. Hvilken betydning, det havde for Sjællandsgadekvarteret, er det naturligvis
svært at vurdere. Men som udgangspunkt må det have åbnet op for en yderligere interesse for at
leve og bo i kvarteret. Ikke mindst fordi kvarteret var blevet bevaret i sin helhed, og der var ikke
udsigt til, at der skulle gennemføres nogen større forandringer eller gadegennembrud.
På samme måde, som det var tilfældet med Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, var Århus
Kommunes bypolitik fra 1970-1990 med til danne grundlag for en omfattende revaluering af det
eksisterende bymiljø i Sjællandsgadekvarteret og den aarhusianske midtby.
6.4 Holdningsændring til det urbane rum i Aarhus midtby – en afrunding
Set i et historisk perspektiv var både Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommune
med til at tillægge Aarhus midtby nye værdier og til at åbne for en holdningsændring til det tætte
urbane rum. En holdningsændring, der i Sjællandsgadekvarterets tilfælde kom til syne i form af en
stigende attraktivitet for at bo i kvarteret.
Grundlæggende viser det sig, at gentrificering ikke nødvendigvis udelukkende lader sig forholde til
en økonomisk omstrukturering i det urbane rum, men at der i forbindelse med udviklingen af den
postindustrielle by, i dette tilfælde Aarhus og Sjællandsgadekvarteret, er tale om et kulturelt skift,
som David Ley påpegede.
Samtidig må man forholde sig til, at gentrificeringsprocesser kan have forskellige udgangspunkter
fra by til by, som vi har set det i tilfældet på Vesterbro i forhold til Sjællandsgadekvarteret.
Side 89 af 98